Fra 1. september 2025 søger vi en passioneret socialfaglig medarbejder til en stilling på 37 timer.
Dalgashus er en del af Center for Voksenstøtte og Mestring, hvor vi er 80 dedikerede medarbejdere fordelt på tre afdelinger. Vi tror på, at de bedste resultater opnås gennem tværfagligt samarbejde, nytænkning og digital innovation.
På Dalgashus får du 37 dygtige og engagerede kollegaer, der alle arbejder for at skabe de allerbedste muligheder for vores borgere. Vi arbejder med voksne over 18 år, der lever med psykisk sygdom og social udsathed. Vores mission er at støtte og vejlede hver enkelt person, så den enkelte kan komme tættere på sit gode liv, med mindst mulig indgriben fra vores side, primært jf. servicelovens §85. Udover at støtte og vejlede den enkelte, har vi forskellige læringsforløb samt cafeen hvor der skabes netværk, tilbydes sociale aktiviteter og et måltid mad.
Den faglige tilgang baserer sig på rehabiliteringstankegangen og er recovery – og helhedsorienteret.
Arbejdstiden er primært i dagtimerne, men vil på grund af arbejdets art i perioder kunne være vekslende og evt. ligge i dagens ydertimer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Reinholdt Christensen på telefon 23395780 eller e-mail lach@varde.dk
Ansøgningsfrist er den 29. juni 2025 kl. 12.00
Samtaler afholdes den 7. juli 2025
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk