Er du social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper og ønsker at arbejde inden for området med senhjerneskade?

Drømmer du om at arbejde med det hele menneske i et fagligt stimulerende miljø, hvor sundhedsfaglige opgaver går hånd i hånd med pædagogik? Så har vi en stilling til dig.

Bo- og rehabiliteringscenter Lunden søger en faglig dygtig social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til ansættelse i vores længerevarende botilbud. Vi tilbyder en 37-timers stilling med start den 1. juni eller hurtigst muligt.

Du får, i tæt samarbejde med vores sygeplejersker, en vigtig rolle i at sikre vores borgeres sundhed ved sparring med det ikke-sundhedsfaglige personale omkring de sygeplejefaglige indsatser, samtidig med at du indgår i den daglige tværfaglige løsning af kerneopgaven. Er du SSA, er der også opgaver som medicinhåndtering, dispensering, lægefaglige korrespondancer og stuegang.

Vi leder efter en kollega, som skal være med til at sikre, at borgerens almene tilstand er i top, så borgeren kan leve et godt liv med relevant træning. Du skal kunne reagere effektivt, hvis borgerens adfærd og tilstand ændrer sig, både ved de borgere, der har nemmere ved at udtrykke sig, og de, der måske ikke har verbalt sprog.

Der er i alt 24 lejligheder i Lundbo fordelt på to afdelinger, og der sker gennemsnitlig én udskiftning af borgere om året, så du skal kunne se styrken i at arbejde med de samme borgere over længere tid og bruge dig selv i arbejdet på at opbygge relationer til alle vores borgere.

Du bliver en del af et spændende speciale med gode muligheder for tæt faglig sparring, tværfagligt samarbejde med kolleger i afdelingen samt logopæd og fysio- og ergoterapeuter. Vi har undervisningssessioner hver 14. dag og faste kurser/undervisning i Affolter, Bobath, FOTT, arbejdsteknik og hjernens opbygning.

Vi tilbyder derudover:

  • Medindflydelse på egen vagtplan. Jeg udbyder alle vagter, der skal besættes, når der skal lægges vagtplan, og man kan så byde ind på dagvagter og aftenvagter, som det passer i privatlivet. Vores vagtplanlæggere vil så i størst muligt omfang opfylde jeres ønsker.
  • At de 20-23 weekender, der skal leveres på et år, også kan afvikles efter eget ønske, selvfølgelig under hensyntagen til driften.
  • 37 timer.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er den 23. april kl. 8.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 29. april med tiltrædelse den 1. juni 2025 eller snarest muligt.

Interesseret? Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål eller har du lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Heidi Høivang, på telefon 7994 8301 eller via mail: hhiv@varde.dk. Du kan læse mere om os på hjemmesiden https://lunden.vardekommune.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Kontaktperson: Heidi Høivang
Telefon: 7994 8301
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk