Bliv en del af Blåvandshuk Skole og Miniklubben i Oksbøl – centralt placeret med kort transporttid til Esbjerg, Nørre Nebel og Varde.
Har du lyst til at gøre en mærkbar forskel i en alder, hvor børn er nysgerrige, fantasifulde og fulde af gåpåmod? Vi søger en pædagog til en kombineret stilling på Blåvandshuk Skole og i Miniklubben (SFO). Stillingen er på 30–37 timer ugentligt og fordeles mellem Miniklubben og arbejdet som skolepædagog i indskolingen (0.–3. årgang). Opstart er 1/1-27 – gerne før, hvis det er muligt. Miniklubben har ca. 130 børn i 0.–2. årgang.
Hos os får du mulighed for at følge børnene gennem nogle af deres vigtigste første skoleår. Du bliver den voksne, der skaber tryghed, tænder nysgerrigheden og hjælper venskaber, leg og læring på vej. Samtidig får du en varieret hverdag med skønne børn, et stærkt kollegialt fællesskab og fantastiske rammer:
Du er med til at skabe stærke relationer og give børnene mod på at lære, prøve nyt og være en del af fællesskabet. Sammen med kolleger omsætter du gode idéer til handling. I Varde Kommune arbejder vi ud fra børnesynet: Børn og Unge gør det så godt, som de kan – læs mere her: Børne- og ungepolitik. På Blåvandshuk Skole vil vi være et fyrtårn i børnenes liv og i lokalsamfundet, hvor målet er 10 gode år her på vores skole.
I Miniklubben og på skolen skaber vi aktiviteter både ude og inde med et tydeligt pædagogisk fokus på trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder. Som både SFO-pædagog og klassepædagog får du mulighed for at se hele barnet og skabe sammenhæng mellem undervisning, pauser, leg og fritid. Du bliver en del af et team, der planlægger, udvikler og løser opgaverne i fællesskab.
Blåvandshuk Skole ligger i Oksbøl, har to spor fra 0.–9. klasse og en filialskole i Janderup. Vi er ca. 75 medarbejdere, som bruger nærområdets skov og grønne områder aktivt til leg, læring og udeliv. Indenfor møder du indbydende og opdaterede rammer, der understøtter en tryg og inspirerende hverdag.
Hos os går trivsel og faglighed hånd i hånd. Vi prioriterer et tæt og positivt forældresamarbejde og arbejder målrettet i team med børnenes faglige, sociale og personlige udvikling.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Ansøg via linket nedenfor og vedhæft eksamensbevis, CV og evt. udtalelser. Ansøgningsfrist: 20. november 2026 kl. 9.00. Samtaler afholdes i uge 48.
Se www.blåvandshuk-janderupskole.dk for mere info. Kontakt Conny Andersen (2384 8999) eller Jette Lübker (6165 6525) for en rundvisning eller uforpligtende samtale. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Har du lyst til at være den voksne, børnene glæder sig til at møde? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk