Social- og sundhedsassistent søges til Søgården i Varde

Der går lang tid imellem – men nu er chancen der!

Har du lyst til at arbejde i et anderledes og meningsfuldt plejemiljø med fokus på nærvær, relationer, ansvar og faglighed? Så er det måske dig, vi søger til Søgården.

Om stillingen

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en stilling på gennemsnitligt 37 timer pr. uge i blandede vagter. Timetallet kan forhandles. 

Søgården er et alternativt botilbud for mennesker med støtte- og/eller plejebehov, som er tidligere eller nuværende misbrugere. Hos os bor der 14 beboere, og vi søger en kollega til vores engagerede team bestående af 11 social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut og sygeplejerske.

Dine opgaver

  • Yde pleje og omsorg til beboerne med respekt og forståelse for deres livssituation
  • Indgå aktivt i det daglige arbejde omkring beboernes trivsel og behov
  • Samarbejde tæt med kolleger om faglige indsatser og praktiske opgaver på Søgården

Vi forventer, at du:

  • Har en rummelig og anerkendende tilgang til målgruppen
  • Kan arbejde selvstændigt og tager ansvar i opgaveløsningen
  • Trives med at arbejde i mindre teams, hvor man ofte er to kolleger på arbejde
  • Er en god kollega, der bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet
  • Kan bevare ro og overblik i en hverdag, der ofte er uforudsigelig

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj grad af faglighed og nærvær
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med positive forventninger til hinanden
  • En spændende og alsidig hverdag, hvor du gør en reel forskel
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi har en fast aftale om supervision hver måned.
  • Reel indflydelse på egen arbejdstid via Selvvalgt arbejdstid. Vi arbejder i to vagtlag og indgår alle i weekenddækningen med et fælles ansvar. 

Vil du vide mere før du søger stillingen:

Du er meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Rikke Bruun Riis på telefon: 21 46 96 49

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. 

Send din ansøgning hurtigst muligt - dog senest mandag den 14. september. 
Vi glæder os til at læse den og ansætter når den rigtige ansøger er fundet.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Lokation: Lyngparken, 3, 6800, Varde, Denmark
Kontaktperson: Rikke Bruun Riis
Telefon: 21469649
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk