Social- og sundhedsassistent til Helle Plejecenter

Helle Plejecenter søger en engageret og fagligt stærk social- og sundhedsassistent til en fast stilling i blandede vagter. Vi tilbyder et udviklende fagmiljø, et godt kollegialt fællesskab og en arbejdsplads, hvor borgernes trivsel er i centrum.

Hvem er vi?

Helle Plejecenter er en arbejdsplads med højt engagement og stærkt fællesskab. Vi har 37 plejeboliger, og vi vægter både medarbejderindflydelse og medansvar højt. Vi tror på, at kvalitet skabes gennem samarbejde, faglig stolthed og en anerkendende tilgang til hinanden.

Arbejdsmiljøet har høj prioritet, og vi hjælper hinanden i hverdagen – både når der er travlt, og når der er tid til fordybelse. Vores kultur er præget af respekt, humor og nærvær, og vi ønsker at skabe en hverdag, hvor både medarbejdere og beboere trives.

Dine opgaver

Som social- og sundhedsassistent vil du blandt andet:

  • Varetage grundlæggende og komplekse plejeopgaver
  • Udføre sygeplejefaglige observationer og dokumentation
  • Støtte beboerne i deres daglige liv med fokus på værdighed og selvbestemmelse
  • Prioritere og koordinere opgaver i samarbejde med kolleger
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og områdesygeplejerske
  • Bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og en positiv hverdag

Vi forventer, at du

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Er fagligt velfunderet og kan handle sikkert i akutte situationer
  • Kan holde overblikket i pressede situationer
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt samarbejde
  • Har en fleksibel, imødekommende og stabil tilgang til arbejdet
  • Bidrager til et positivt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø
  • Har lyst til faglig udvikling
  • Gerne har kendskab til Nexus (ikke et krav)

Vi tilbyder

  • En fast stilling i et hus med alsidige faglige opgaver
  • Grundig introduktion, oplæring og løbende sparring
  • Tværfaglig sparring sygeplejersker/ergo/fysioterapeuter 
  • Mulighed for faglig udvikling, herunder kurser
  • Et stærkt kollegialt fællesskab på tværs af vagtlag
  • En synlig og nærværende ledelse
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og kvalitet

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at byde en ny kollega velkommen i vores fællesskab.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og vi holder løbende samtaler.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen kontakt daglig leder for Helle Plejecenter, teamleder Rigmor Allerslev Jensen rjee@varde.dk tlf. 2041 7326.

Du er også meget velkommen forbi Helle Plejecenter til en rundvisning af huset og en uformel snak, det kan være en god måde at opleve huset og fornemme, hvad det er vi kan hos os. Vi glæder os til at hilse på dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Kontaktperson: Rigmor Allerslev Jensen
Telefon: 20 41 73 26
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk