Vi søger en SSA på 37 timer ugentligt:
Hjemmeplejen Oksbøl er en udekørende gruppe, der dækker området omkring Oksbøl-Billum-Blåvand-Vejers-Ho. Vi er en gruppe, der dækker et geografisk stort område og hyppigt har en udskiftning af borgere, da vi har mange feriegæster. Det er derfor en spændende og uforudsigelig hverdag, hvor vores faglighed kommer meget i spil.
Vi er en gruppe med trivsel i højsæde, der arbejder med at give den bedste service til vores borgere, indenfor den ramme, der er givet af Varde Kommune. Vores gruppe består af både social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, elever og ufaglærte medarbejder.
Du kan glæde dig til:
Vi søger en ny kollega, der vil være vores medspiller i at sikre vores borgere den bedst mulige pleje, og kan se værdien i en uforudsigelig hverdag, hvor der af og til er stor udskiftning i de borgere, vi kommer hos. Vores nye kollega bliver også en aktiv medspiller i de udviklingstiltag, vi har valgt at arbejde med. Vi sætter stor pris på, at man kan tænke ud af boksen, ligge ”plejer” på hylden og tænke i nye løsninger.
Vi er i rivende udvikling med fokus på faglighed, dokumentation, kvalitet i plejen, kontinuitet og at de rigtige kompetencer er de rigtige steder. Vi vægter et godt arbejdsmiljø og har en meget humoristisk omgangstone.
Der må forventes weekendvagt ca. hver anden uge. Du vil blive ansat fortrinsvis i dagvagt, med mulighed for at afløse i aftenvagt.
Kan du se dig selv som vores nye kollega, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Søborg på tlf. 20 34 36 99, eller mail asbo@varde.dk
Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler, indtil stillingen er besat.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk