Agerbæk skole søger pr. 1. august 2026 to lærere.
Fastansat lærer på fuld tid.
Agerbæk Skole er en del af Agerbæk Skole og Starup Børneby sammenlagt er der ansat 63 dedikerede medarbejdere med en fordeling på 44 på Agerbæk Skole og 10 på Starup Skole og 9 i børnehaven i Starup.
På Agerbæk Skole er der ca. 300 elever og 40 medarbejdere. Vi har et spor fra 0.-6. klasse og 2-3 spor i udskolingen.
Skolens og børnebyens vision er, at børn, forældre og medarbejdere sammen skaber et GLAD børneliv.
Vi arbejder med kerneværdierne glæde, læring, ansvar og dannelse som rettesnor, og målet er at skabe trygge og udviklende læringsfællesskaber, som skaber chancelighed, og hvor den enkelte elev kan udvikle sig både fagligt og personligt. Du kan læse mere om vores værdier her.
I forhold til den faste stilling skal du kunne undervise i dansk og tysk i udskolingen. I forhold til vikariatet skal du kunne undervise i matematik og derudover evt. engelsk.
Du vil blive en del af en skole, hvor vi har fokus på fællesskaber, både fællesskaber for eleverne, men også det professionelle fællesskab med kollegerne. Vi har som skole fokus på ”Det pædagogiske værtskab”, hvor de voksne opsætter tydelige rammer og forventninger for eleverne. Du vil opleve at komme til et sted, hvor der er stor hjælpsomhed og imødekommenhed blandt kollegerne. Personalegruppen er præget af, at der er plads til gode ideer og en åbenhed overfor at prøve nye pædagogiske og didaktiske veje at gå.
Det er derfor vigtigt, at du har lyst til tæt samarbejde med dine kolleger, og at du er nysgerrig på, hvordan vi i sammen med forældrene kan skabe de bedste rammer for et trygt skoleliv for vores elever.
Yderligere information og ansøgning
Du skal kunne starte den 1. august 2026.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, eller ønsker yderligere oplysninger, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Martin Andreasen på tlf. 20 48 40 56.
Derudover kan du også læse mere om skolen på vores hjemmeside ved at klikke her.
Ansøgning vedlagt CV og relevante uddannelsesbeviser sendes online senest fredag den 15. maj 2026. Der vil blive afholdt samtaler tirsdag d. 19. maj.
Ved ansættelse vil du blive bedt om at fremvise børneattest.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk