Er du sygeplejersken, der trives med frihed, faglige udfordringer og kolleger, der faktisk glæder sig til at møde på arbejde?
Vi søger en sygeplejerske til et barselsvikariat i den kommunale sygepleje, Afdeling Øst, med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. november 2026.
Afdeling Øst består af Team Ølgod og Team Nordenskov, som sammen dækker dag- og aftentimer i den østlige del af Varde Kommune. Dit indmødested vil være:
📍 Søndergade 38, 6862 Tistrup
Vi er et stærkt fællesskab med høj faglighed, humor og en imponerende evne til at hjælpe hinanden på kryds og tværs.
Faktisk har vi det så godt, at medarbejderne nærmest formerer sig i øjeblikket. Det betyder selvfølgelig, at vi nu søger en dygtig kollega til at holde skansen, mens endnu en af vores medarbejdere nyder barselslivet.
Hos os er døren altid åben, grinene sidder løst, og vi ved, at et godt arbejdsmiljø ikke kommer af sig selv. Derfor prioriterer vi samarbejde, fleksibilitet og plads til den enkelte medarbejder hver eneste dag.
Den nye sundhedsreform kommer til at skabe nye muligheder og forandringer i det kommunale sundhedsvæsen. Derfor søger vi en kollega, der er nysgerrig, omstillingsparat og har lyst til at være en del af udviklingen. Og hvem ved? Selvom stillingen er et barselsvikariat, kan det sagtens vise sig at være starten på en længere fremtid hos os.
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du bare mærke stemningen, inden du sender en ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Trille Øland Tarp
📞 20 16 88 44
Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen i et fællesskab, hvor faglighed, fleksibilitet og arbejdsglæde går hånd i hånd. 🌟
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk