Bliv en del af vores skole  – Blåvandshuk Skole i Oksbøl søger lærer

Blåvandshuk Skole ligger centralt i Oksbøl med kort transporttid til Esbjerg, Nørre Nebel og Varde.

Vi søger en lærer, der brænder for at være med til at videreføre og udvikle dansk og udeskole i vores indskoling. Stillingen er med start 1/8-26 og er som udgangspunkt på fuld tid. Skulle du ønske lidt mindre end fuld tid, så vil det også være en mulighed

Du får en hverdag med skønne børn, stærkt kollegialt fællesskab og stor variation.  Vi har en beliggenhed med fantastiske muligheder:

  • Skov og grønne områder lige udenfor døren – masser af plads til leg og udeliv.
  • Unikke udeområder i vores nærområde inkl. vores økobase i skoven.
  • Opdaterede og velfungerende lokaler.
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger, der gerne sparrer og løfter i flok.
  • Et udviklende miljø med plads til initiativ – og en åbenhed for nye idéer.
  • En god ånd i hverdagen, hvor humoren får lov at fylde.
  • Engagerede forældre og et aktivt lokalsamfund, som gerne samarbejder og bakker op.

Kan du byde ind på ovenstående stilling, så hører vi meget gerne fra dig. Vi hører også meget gerne om dine øvrige linjefag og undervisningskompetencer og vil gøre vores bedste for at sætte dem i spil på vores skole. 

Du skaber stærke relationer til børnene og omsætter gode idéer til handling i tæt samarbejde med kolleger. I Varde Kommune arbejder vi ud fra børnesynet: Børn og Unge gør det så godt, som de kan – læs mere her: Børne- og ungepolitik . På Blåvandshuk Skole vil vi være et fyrtårn i børnenes liv og sikre, at de får ti gode år her på skolen.

På Blåvandshuk Skole arbejder vi målrettet på at skabe ti gode skoleår for vores børn, hvilket indebærer bevidsthed om at skabe deltagelsesmuligheder, engagement og motivation. Som lærer på vores skole bliver du en del af et team, der løser opgaverne i fællesskab. I Varde Kommune har vi en velfungerende lokal arbejdstidsaftale og vi har derudover mulighed for fleksibilitet lokalt på skolen.

Blåvandshuk Skole ligger i Oksbøl, har to spor fra 0.–9. klasse og en filialskole i Janderup. Vi er ca. 75 medarbejdere i alt og bruger nærområdets skov og grønne områder aktivt til leg, læring og udeliv. Indenfor møder du indbydende, opdaterede rammer for en tryg og inspirerende hverdag.

Trivsel og faglighed går hånd i hånd. Vi prioriterer et tæt, positivt forældresamarbejde og arbejder som team målrettet med både trivsel og faglig udvikling.

Vi ser gerne, at du:

  • Arbejder aktivt med Varde Kommunes børnesyn i hverdagen.
  • Er en tydelig og positiv rollemodel for børnene.

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Der ansøges via nedenstående link. Ansøgningen skal indeholde eksamensbevis fra læreruddannelsen, CV, eventuelle udtalelser og kontaktoplysninger på mulige referencekilder. Ansøgningsfrist er 2. juni 2026 kl. 8.00, og samtaler forventes afholdt i uge 24

Yderligere information kan fås på vores hjemmeside www.blåvandshuk-janderupskole.dk eller ved at kontakte afdelingsleder Jette Lübker på tlf.: 6165 6525 eller skoleleder Thomas Wollerup på tlf.: 2623 1977 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Lokation: Skolevænget 12, 6840, Oksbøl
Kontaktperson: Jette Lübker
Telefon: 61 65 65 25
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk