Børnehaven Hedevang i Alslev søger en uddannet pædagog 37 timer pr. 1. februar 2026

Børnehaven Hedevang, er beliggende i Alslev 7 km fra Varde, tæt på naturen og byen. Vi er normeret til 100, og har i øjeblikket 70 dejlige børnehavebørn, som alle kommer fra nærområdet omkring Alslev. Huset har blandt andet 4 store grupperum og et stort lyst fællesrum. Vi har en kæmpe legeplads med træværksted og masser af muligheder for at skabe læringsmiljøer i naturen. Vi er alle meget stolte af vores lokalsamfund og vores samarbejde med dagplejere, skole, SFO og borgerforeningen.

Du får en unik mulighed for, sammen med os, og en masse glade og skøre kolleger, at sætte dit præg på, hvordan den pædagogiske hverdag skal forme sig.

Vi tager afsæt i vores værdier, som er tillid, omsorg og respekt gennem anerkendelse og nærvær i relationen, i det pædagogiske arbejde. Vi arbejder ud fra de 8 samspilstemaer i ICDP, et anerkendende menneskesyn og er optaget af, gennem et grundlæggende tilknytningsskabende relationsarbejde, at støtte, guide og udfordre børnene til mestring af nye færdigheder og indlæring af nye kompetencer indenfor deres nærmeste udviklingszone.

Vi vil have en kollega, som

  • Er nærværende, anerkendende, reflekterende, engageret og har en positiv indstilling til livet generelt,
  • er loyal overfor fælles beslutninger, tager ansvar og udviser initiativ,
  • har kendskab til eller er bruger af AULA og Hjernen & Hjertet,
  • har hjertet med, glædes og begejstres i det pædagogiske arbejde med børn, forældre og kollegaer,
  • oplever det spændende og udviklende at arbejde tværfagligt,
  • kan formidle pædagogisk teori – og særligt – pædagogisk praksis til kolleger, forældre og samarbejdspartnere,
  • oplever det vigtigt at bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø, faglig udvikling og trivsel i hele Dagtilbuddet Midt og i vores lokale personalegrupper.
  • er uddannet pædagog med lyst til at lære, udvikle og efteruddanne sig,
  • arbejder didaktisk, og som kan dokumentere og beskrive sit pædagogiske arbejde,

Hvad kan vi tilbyde:

  • en ”start-pakke” med introduktion til arbejdet i børnehaven, 
  • løbende sparring med Dagtilbuddet Midt’s AKT-konsulent,
  • et spændende job, hvor du møder fagligt velfunderede, positive og engagerede kollegaer, som gør brug af dine og hinandens ressourcer og kompetencer,
  • mulighed for faglig- og personlig udvikling og uddannelse lokalt i din afdeling og i Dagtilbuddet Midt og generelt på dagtilbudsområdet i Varde Kommune,
  • mulighed for at komme på studierejse med en kollega og opleve, hvordan man arbejder med pædagogik i andre Europæiske lande via vores akkreditering til Erasmus+
  • et visionært dagtilbudsområde med fælles møder, fælles kompetenceudvikling og sociale arrangementer.

Lidt om Dagtilbuddet Midt:

Vi er et fællesledet dagtilbud, som omfatter de kommunale dagtilbud i Varde By og børnehaven Hedevang i Alslev. Vores vigtigste mission er at skabe værdi og gøre en positiv forskel for de børn og familier, som hver dag kommer i vores institutioner. Derudover at give børnene tillid, tryghed og anerkendelse gennem tydelighed, respekt og nærvær med afsæt i Varde Kommunes værdier: ordentlig, værdiskabende og stærk.

Se mere om os her.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte daglig leder i Børnehaven Hedevang, Jette Fogh Sillesen, mobil nr. 20 45 38 36 eller dagtilbudsleder Pia Jæger Kehlet på mobil nr. 51 21 35 99 for eventuelle spørgsmål.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Ansøgningsfrist er fredag den 12. december 2025.

Samtaler afholdes tirsdag den 16. december 2025 fra kl. 15.30 i Børnehaven Hedevang, Bredgade 55, Alslev, 6800 Varde.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Kontaktperson: Jette Fogh Sillesen
Telefon: 20453836
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk