Er du klinisk diætist eller bliver uddannet i januar 2027 – er det måske dig, vi søger til en nyoprettet fast stilling. Du bliver 4. ben i vores ernæringsfaglige team som, ud over dig, består af to kliniske diætister og en professionsbachelor i sundhed og ernæring.
Stillingen er forankret i patientrettet forebyggelse. I forbindelse med sundhedsreformen har regionen overtaget myndighed og ansvar for området. Varde Kommune varetager opgaven til og med 2030. Hvis opgaven på et senere tidspunkt skal varetages af regionen, vil din ansættelse følge med.
Dine primære opgaver:
· Patientrettet forebyggelse på områder som type 2-diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, muskel-skeletsygdomme og multisygdom. Områderne deles i teamet på baggrund af kompetencer
· Udføre ernæringsvejledning, diætbehandling og ernæringsterapi efter behov i Center for Sundhedsfremme og i borgerens hjem · Undervise i ernæring på vores patientrettede forløb ”Lev Livet”
· Indgå i løbende udviklingsarbejde og kvalitetssikring på ernæringsområdet og på det digitale område
· Undervise andre personalegrupper i ernæring
· Indgå i tværsektorielle og kommunale faglige fora på ernæringsområdet.
Dine sekundære opgaver:
· Samarbejde indenfor vores ældreområde, hvor vejledningen ofte foregår i borgers eget hjem
· Der kan også løbende være opgaver i forbindelse med kompetenceløft af personale, deltagelse i projekter, arrangering af ernæringsuge, event mm.
Vores forventninger til dig, er at du:
· Bidrager til et positivt og godt arbejdsmiljø
· Har en sundhedspædagogisk borgerinvolverende tilgang i opgaveløsningen
· Ser værdien i et tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte borger med flere forskellige faggrupper og aktører.
Vi kan tilbyde:
· En arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer med en bred faglig sammensætning
· En varieret arbejdsdag med forskelligartede opgaver
· Et godt og fleksibelt arbejdsmiljø – ordentlighed er vigtig for os
· En ansættelse, hvor du er selvtilrettelæggende. Arbejdstiderne er primært inden for almindelig arbejdstid som er mellem kl. 8.00-18.00. Det skal forventes, at der indimellem vil være opgaver til sen ud på eftermiddagen/først på aftenen med samtaler, temadage, arrangementer, men du er i høj grad med til selv at planlægge dine opgaver og arbejdstid.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være modtaget senest fredag den 16. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes over middag onsdag den 21. oktober 2026.
Har du været til samtale, får du en telefonisk tilbagemelding et par dage efter samtalen. Andre kan først forvente svar efter ansættelsesprocessen – det vil sige til november.
Ansøgningen sendes elektronisk.
Ønsker du at høre mere til stillingen?
Du kan kontakte:
Diætist Bettina Nielsen på mobil 2012 3395
Diætist Gitte Højen på mobil 2153 7266
Leder Jeanette Elbek på mobil 2381 4438
Yderligere oplysninger om Center for Sundhedsfremme finder du på www.vardekommune.dk/sundhedsfremme og www.facebook.com/cfsvarde
Visionen
Center for Sundhedsfremme – sammen fremmer vi sundhed og trivsel, der giver mening og skaber værdi.
Kerneopgaven i Center for Sundhedsfremme Kerneopgaven er, at vi — i samspil med borgeren — finder ressourcer til at skabe forandring. Målet er, at den enkelte borger bliver i stand til at mestre de udfordringer, som opleves i livet — både fysisk, psykisk og socialt.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk