Vi søger en daglig leder i Børnehuset Sønderallé, som er en del af det fællesledede ”Dagtilbuddet Midt”, der omfatter de kommunale daginstitutioner i Varde By og Børnehaven Hedevang i Alslev.
Vi prioriterer ledelse højt. Du bliver en del af et godt, udviklende og stærkt fagligt fællesskab i vores ledelsesteam, hvor vi forholder os strategisk til ledelsesopgaven og tager hånd om hinandens trivsel og glæde ved at gå på arbejde. Du får en mentor i teamet, tæt opfølgning fra dagtilbudsleder og AKT-konsulent og selvfølgelig en grundig introduktion til opgaver og samarbejdspartnere.
I Dagtilbuddet Midt er vores vigtigste mission at skabe værdi og gøre en positiv forskel for de børn og familier, som hver dag kommer hos os. Derudover at give børnene tillid, tryghed og anerkendelse gennem tydelighed, respekt og nærvær med afsæt i Varde Kommunes værdier: ordentlig, værdiskabende og stærk.
Børnehuset Sønderallé er en integreret institution, normeret til 50 børnehavebørn og 18 vuggestuebørn. Vi bor tæt på Lykkesgårdskolen, tæt på grønne områder og har kun en god spadseretur til biblioteket og de andre kulturelle tilbud i Varde by.
I Børnehuset Sønderallé har vi et stærkt og nært samarbejde med forældrene og et aktivt forældreråd, som altid bakker op om de forskellige tiltag og arrangementer, vi tilbyder.
I stillingen har du ansvaret for såvel den faglige ledelse som for personaleledelse af medarbejderne.
Du er stærkt engageret i at gøre en forskel for alle børns læring, dannelse, trivsel og chancelighed. Du kan analysere data, gennemføre observationer og efterfølgende facilitere udviklende samtaler med medarbejderne. Du tør stille krav og kan skabe fælles opbakning til nye tiltag. Du sikrer et tværfagligt samarbejde omkring børnenes trivsel og læring. Du sikrer et godt og konstruktivt forældresamarbejde.
I samarbejde med Dagtilbudslederen og Ledelsesteamet i Dagtilbuddet Midt skal du medvirke til at udvikle og motivere, skabe et godt arbejdsmiljø og etablere fællesskab omkring vores kerneopgave. Det indebærer blandt andet at styrke den tværfaglige opgaveløsning, så organisationens unikke kombination af fagligheder bringes i spil til størst mulig gavn for alle interessenter. Det forventes, at du også prioriterer din egen udvikling som leder.
Dine faglige og personlige kompetencer:
Dit ansvar og opgaver som leder af medarbejdere omfatter desuden, at du kan:
Vi vil naturligvis meget gerne høre mere om dig, og hvorfor du ønsker jobbet. Du skal derfor besvare 5 spørgsmål i din ansøgning:
Vi kan tilbyde dig et introforløb for nye ledere i Varde Kommune, hvor du blandt andet præsenteres for systemer, arbejdsgange og kommunikation.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Pia Jæger Kehlet på mobil nr. 51 21 35 99 eller souschef Kirsten Skjerning på mobil nr. 23 31 80 31 for eventuelle spørgsmål.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.
Ansøgningsfrist er mandag den 12. maj 2025 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 14. maj 2025 fra kl. 17.00.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk