Fysioterapeut til barselsvikariat på bo- og rehabiliteringscenter Lunden

Vi søger en fysioterapeut i et barselsvikariat på op til 30 timer i ugen, pr. 1. maj eller snarest derefter. 
Lunden er en arbejdsplads med et godt socialt arbejdsmiljø, høj faglighed og mulighed for faglig sparring. Arbejdstiden ligger på hverdage mellem 8.00-17.00

Bo- og rehabiliteringscenter Lunden

Vi arbejder med en helhedsorienteret indsats, så der kan ske læring og trivsel såvel fysisk, kognitivt og socialt. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, kombineret med bl.a. ABC-koncepterne. Der arbejdes i tværfaglige teams.

I stillingen som terapeut på Lunden bliver du en del af trænings- og aktivitetsafdelingen, der er sammensat af 23 engagerende og veluddannede kollegaer fordelt på 9 fysioterapeuter, 9 ergoterapeuter, 1 audiologopæd, 3 pædagoger og 1 terapiassistent.

Terapeuterne varetager træning af husets borgere og kan indeholde:

  • Udredning af funktionsniveau
  • Undersøgelse og tests
  • Bassintræning
  • Mobilitet- og gangtræning, lejring ol.
  • Træning i hverdagsaktiviteter hvor kognitiv træning indtænkes

Din profil

Vi søger en terapeut, der brænder for arbejdet med senhjerneskade og har fokus på udvikling og på at skabe en meningsfuld og aktiv hverdag med gode relationer. Vi håber, at du er reflekterende, nysgerrig og har fokus på at skabe muligheder. 

Du skal både kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at indgå aktivt, åbent og med et godt humør i det monofaglige og tværfaglige samarbejde.

Mere om Lunden

Lunden er et specialiseret rehabiliteringstilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade. Lunden består af: 

  • Bo-afdelingen Lundbo med 23 døgnpladser til personer med vedvarende behov for hjælp og vedligeholdende træning. 
  • Rehabiliteringsafdelingen med 10 pladser til midlertidige rehabiliteringsophold 
  • Samværs- og aktivitetstilbud for 8 borgere pr. dag
  • Vederlagsfri fysioterapi

På Lunden har vi røgfri arbejdstid. Du kan læse mere om os på www.lunden.vardekommune.dk

Yderligere oplysninger

Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte leder af Trænings- og aktivitetsafdelingen, Anita Antonisen på mail: aanl@varde.dk eller telefon tlf. 79948741. Træffetid mandag - torsdag ml. 8:00-16:00 og fredag kl. 8:00-13:00.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 6. april. Samtaler afholdes i uge 16 og 17.
Ansøgning og CV skal sendes elektronisk. 

Løn og ansættelsesvilkår iflg. overenskomsten og efter principper om Ny løn.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Kontaktperson: Anita Antonisen
Telefon: 79948741
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk