Kastanjehaven søger en støtte/omsorgsperson til pige med særlige behov

Vi søger en støtte/omsorgsperson på 20 timer fra 15. maj eller snarest derefter.

Vi mangler en hjertelig, omsorgsfuld og faglig velfunderet støtteperson til en pige på 4 år, som starter i vores børnehave. Hun er prematur og har nogle følgevirkninger heraf, bl.a. stor risiko for overstimulering samt manglende evne til selvregulering. Hun har trakeostomi, men der vil være en respiratorisk hjælper til at varetage alle opgaver med vejrtrækning. Derudover er der i øjeblikket ikke noget aktivt talesprog, men dette forventes at komme. Hun er meget tydelig i sin nonverbale kommunikation og kan ellers gøre sig forståelig via billeder/piktogrammer samt enkelte tegn til tale.

Timerne vil blive 1-1, så støttepersonen altid vil være her når pigen er.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af:

  • Hjælpe i samværet med andre børn. Oversætte hendes signaler til de andre børn og omvendt.
  • Hjælpe med regulering/afskærmning.
  • Deltagelse i pædagogisk samling og læringsgrupper.
  • Sproglig og motorisk træning.
  • Opstille og arbejde med pædagogiske mål.
  • Deltage på statusmøder samt daglig kontakt med forældrene.
  • Give sondemad (vejledning gives)

 

Der vil være rig mulighed for sparring med daglig leder, det øvrige personale, vores interne pædagogiske konsulent, psykolog, fysioterapeut, tale- og hørekonsulent mm. 

 

I Kastanjehaven vil du blive en del af en fagligt velfunderet og stabil personalegruppe, som vægter legen og samværet med børnene højest af alt. De er hjælpsomme, positive og omstillingsparate når dagen kræver det. Du vil være i gruppe med minimum to andre personaler, men får i alt 10 skønne kolleger.

 

Kan du se dig selv i ovenstående og er du stabil, loyal, empatisk og reflekterende, så send os en ansøgning hurtigst muligt. Har du brug for yderligere informationer eller har du lyst til at se Kastanjehaven, så kontakt meget gerne daglig leder Louise Ravn Mathiasen på tlf. 2045 3786.               

Ansættelse:

Løn og ansættelse i forhold til gældende overenskomst for området.

Ansøgningsfrist:

Fredag den 9. maj 2025 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler:

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Deltid under 21 timer
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Kontaktperson: Louise Ravn Mathiasen
Telefon: 2045 3786
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk