Lærer søges til 10iCAMPUS Varde

Bliv en del af et fællesskab, der skaber muligheder for unge

10iCAMPUS er en skole, hvor vi flytter unge mennesker – fagligt, socialt og menneskeligt. Hos os er 10. klasse ikke en forlængelse af folkeskolen, men et vigtigt skridt videre mod ungdomsuddannelse og fremtid.

Vi søger en lærer, der vil være med til at skabe det fundament, unge har brug for, for at turde tage næste skridt. En lærer, der med tydelighed, faglighed og engagement vil være med til at sætte retning – og samtidig møde de unge i øjenhøjde.

Om os

På Campus Varde er vi mange fagligheder samlet under ét tag – i alt ca. 1100 unge, heraf omkring 110 elever i 10. klasse. På 10iCAMPUS har vi fem 10. klasser samt to internationale/integrationsklasser.

Vi arbejder med hele det unge menneske: faglighed, trivsel, fællesskab og udvikling. Vi ser potentialet i den enkelte – også når de unge ikke selv kan se det endnu – og vi tror på, at alle unge gør det så godt, de kan. Vi ser hele årgangen som vores fælles elever.

Om jobbet

Vi søger en lærer til et vikariat på 25 timer fra 1. december 2026 - 31. marts 2027 med primære undervisningsopgaver inden for co-teaching i dansk og engelsk. Samtidig bliver du en aktiv del af hverdagen i 10. klasse og de mange aktiviteter, forløb og fælles oplevelser, der følger med et skoleår hos os.

For os er det vigtigt, at du brænder for både undervisning og unge mennesker. Du skal have lyst til at udvikle din pædagogiske og didaktiske praksis og samtidig kunne støtte, vejlede og skabe gode relationer til unge, der står midt i overgangen mod en ungdomsuddannelse.

Hos os bliver du en del af et stærkt professionelt fællesskab. Vi planlægger og udvikler undervisningen sammen i fagteams og arbejder tæt sammen på tværs, fordi vi tror på, at vi lykkes bedst med vores fælles opgave, når vi gør det sammen.

Vil du være med?

Hos UNGVARDE – og på 10iCAMPUS – løfter vi i fællesskab. Det er DIT. MIT. VORES.
Vi tror på, at det gør en forskel – og vi er gode sammen.

Læs mere om, hvem vi er på 10iCampus og hvad vi står for UNG VARDE - VORES DNA

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte eller besøge os:

  • Martin Wittenkamp
  • mwit@varde.dk
  • Tlf. 24894748

Ansøgningsfristen er 23. oktober 2026 kl. 12.00.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Lokation: Frisvadvej 70, 6800, Varde
Kontaktperson: Martin Wittenkamp
Telefon: 24 89 47 48
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk