Leder af Fælles Administration og Administration Myndighed i Børn og Familie – Varde Kommune

Vil du stå i spidsen for en stærk administrativ enhed og være med til at sikre en effektiv og professionel understøttelse af arbejdet med børn, unge og familier i Varde Kommune?


Har du solide kompetencer inden for administrativ ledelse og lyst til at arbejde i et meningsfuldt felt, hvor din indsats gør en reel forskel? Så er du måske vores nye leder af administrationen i Børn og Familie.

Om stillingen

Vi søger en engageret og struktureret leder til at stå i spidsen for den samlede administrative enhed i Børn og Familie. Enheden består af:

  • Fælles Administration med 8 medarbejdere, der primært arbejder med konsulent- og driftsopgaver inden for fx personale, økonomistyring og udvikling.
  • Administration Myndighed med 6 medarbejdere, der varetager administrative opgaver inden for myndighedsområdet. Her er der tilknyttet en fagkoordinatorfunktion.

De to enheder er organiseret i ét fagligt fællesskab under samme ledelse. Stillingen indebærer ansvar for daglig drift, tværfaglig personaleledelse og udvikling af administrative processer, der understøtter fagområdets kerneopgaver.

Dine primære opgaver

  • Ledelse og koordinering af administrative medarbejdere og konsulenter
  • Sikring af effektive arbejdsgange og høj kvalitet i sagsbehandling og dokumentation
  • Tæt samarbejde med faglige ledere og øvrige afdelinger i kommunen
  • Ansvar for budgetopfølgning og administrative rapporteringer
  • Ved behov: løsning af driftsopgaver

Vi søger en profil, der

  • Har relevant faglig baggrund og erfaring med administrative opgaver
  • Har ledelseserfaring – gerne fra en politisk styret organisation
  • Er struktureret, løsningsorienteret og har blik for både detaljer og helhed
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe trivsel og engagement i teamet
  • Er fortrolig med kommunale systemer og arbejdsgange
  • Har stærke kommunikative kompetencer – både skriftligt og mundtligt
  • Har øje for udvikling og kan dosere forandringer i takt med kerneopgaverne

Vi tilbyder

  • Dygtige og dedikerede medarbejdere
  • En spændende og alsidig stilling med stor selvstændighed
  • Et fagligt stærkt og engageret arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med fokus på tillid, dialog og fælles ansvar
  • Et lederteam, der prioriterer sparring og fællesskab højt

Praktiske oplysninger

  • Løn: Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn
  • Arbejdssted: Borgercenter Varde, Frisvadvej 35, 6800 Varde
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller pr. 1. december 2025 – vi er fleksible
  • Ansøgningsfrist: 28. oktober 2025
  • Samtaler: Forventes afholdt den 30. oktober 2025
  • Bemærk: Der indhentes børneattest og straffeattest forud for endelig ansættelse

Vil du vide mere?

Kontakt Børn og Familiechef Marianne Schmidt Kjærgaard på tlf. 51 16 78 44
(Bemærk: Marianne træffes ikke i uge 42)

Børn og Familie i Varde Kommune består af Sundhedsplejen, Tandplejen, PPR, Familiecenter, Myndighed og STU. Vi er ca. 260 medarbejdere og kendt for et stærkt og velfungerende samarbejde på tværs

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Administration & Sagsbehandling
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Kontaktperson: Marianne Schmidt Kjærgaard
Telefon: 5116 7844
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk