Lille skole. Stærkt fællesskab. Er du vores nye barselsvikar?

Thorstrup Skole, Trane Skole & Børneby søger en lærer eller erfaren undervisningsvikar til et barselsvikariat med start den 15. januar 2027.

Kan du gøre matematik levende, skabe læring med hænderne og få børn med på både bevægelse og nye opdagelser? Har du en bred faglighed og lyst til en hverdag med flere fag og forskellige aldersgrupper? Så vil vi gerne høre fra dig.

Hos os bliver du en del af en lille skole, hvor vi kender hinanden, hjælper hinanden og tager fælles ansvar for børnene.

En hverdag med flere fag i spil

Du skal undervise fra 2. til 6. klasse på en skole, hvor vi samlæser flere klassetrin. Størstedelen af dine timer ligger i 32’eren – vores 2. og 3. klasse – og i 6. klasse, hvor du arbejder tæt sammen med en kollega.

Dine undervisningsfag bliver /kan blive:

  • Matematik
  • Madkundskab
  • Håndværk og design
  • Natur/teknologi
  • Idræt

Vi søger derfor dig, der er bredt funderet i din tilgang til undervisning og har lyst til at forbinde det boglige, praktiske og kreative. Du kan skabe tydelige rammer og finde forskellige veje ind i læringen, så flere børn får mulighed for at lykkes.

Du får kolleger tæt på, som gerne deler idéer, giver faglig sparring og hjælper med at finde løsninger i hverdagen.

Stillingen er et vikariat på 90 % af fuld tid, svarende til en 0,9-stilling.

Vi håber, du kan se dig selv her

Du er uddannet lærer eller har solid erfaring med undervisning. Du møder børn med varme, tydelighed og nysgerrighed og kan se dig selv i vores fælles udgangspunkt:

”Børn og unge gør det så godt de kan.”

Det betyder, at du er optaget af at forstå børnene og skabe de betingelser, der hjælper dem videre. Du har blik for både den enkelte elev og klassens fællesskab og kan tilpasse din undervisning, så eleverne bliver mødt med passende udfordringer.

Du bidrager med engagement, godt humør og lyst til samarbejde. Og du ved, at god undervisning bliver endnu bedre, når vi udvikler den sammen.

En lille skole med meget at byde på

Thorstrup Skole har 87 elever fra børnehaveklasse til 6. klasse og ligger i et dejligt lokalsamfund med stor forældreopbakning. Her er der kort vej mellem mennesker, og vi mener det, når vi siger: Alle børn er vores børn.

Du bliver en del af et engageret kollegafællesskab, hvor faglighed, trivsel og udvikling hænger sammen. Vi arbejder med professionelle læringsfællesskaber, hvor vi sammen undersøger og udvikler undervisningen.

Thorstrup Skole er en del af Trane Skole & Børneby, som samler skole- og børnetilbud i Tistrup, Horne og Thorstrup. Din primære tilknytning bliver i Thorstrup.

Lyst til at høre mere?

Kontakt skoleleder Jan Wittrup på 21 16 43 65 eller afdelingsleder Pia Hartvigsen på 29 36 93 12.

Læs mere på skolens hjemmeside.

Samtaler afholdes mandag den 23.11.2026 og/eller onsdag 25.11.2026

Vi glæder os til at høre, hvad du vil bringe ind i vores skolefællesskab.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Midlertidlig ansættelse
Lokation: Thorstrupvej 18, 6800, Varde
Kontaktperson: Pia Louise Hartvigsen
Telefon: 29369312
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk