Lykkesgårdskolen søger afdelingsleder til udskolingen

Lykkesgårdskolen søger en udviklingsorienteret og visionær afdelingsleder til udskolingen og til administrativ ledelse. Din ledelse skal være dialogsøgende. Du bliver en del af et lederteam med skoleleder og viceskoleleder. Vi har brug for, at du er en person, der er handlingsorienteret og er god til at få afsluttet opgaverne. 

Du skal kunne se dig selv i et team, der bygger på følgende leveregler: Vi er opmærksomme på hinandens opgaver og spørger ind til dem. Vi bygger på succeserne og fremhæver, når noget går godt. Alle bidrager til Lykkesgårdskolens fremdrift. Er der uenigheder, så spørger vi ind til dem, og får dem løst i fællesskab.

Lykkesgårdskolen er en kommunal folkeskole med ca. 525 elever og ca. 65 ansatte. Skolen er beliggende i Varde Syd og består af en 2-3 sporet almenskole med elever fra 0. til 9. årgang. Vi er en afdelingsopdelt skole, således at medarbejderne er tilknyttet en afdeling og som udgangspunkt har de fleste timer i denne. Vi arbejder hele tiden på at være en fagstærk skole, som sætter høje mål for elevernes læring. Vi er praktikskole for lærer- og pædagogstuderende.

Din hovedopgave er delt på to områder:

Det ene ben vil være pædagogisk ledelse og udvikling i udskolingen sammen med personale og elever. 
Det andet ben vil være administrativ ledelse af skolen.

Vi forventer, at du har en læreruddannelse og nogle års erfaring inden for området. Det er en stilling med fuld ledelsestid, der er ikke planlagt undervisningstid, og ledererfaring vil derfor være en fordel.

 Øvrige opgaver

  • Administrative opgaver i og vedligehold af skolens administrative systemer: test, afgangsprøver, opgaveoversigter skemalægning, TRIO, AULA mm.
  • IT-kompetencer med indsigt i og udvikling af skolens IT-systemer
  • Personaleledelse i udskolingen
  • Forældresamarbejde i udskolingen
  • Overgange til ungdomsuddannelser 
  • Tværfagligt samarbejde omkring elever i vanskeligheder

Skoleverdenen er travl og foranderlig, så derfor skal du trives på en arbejdsplads, hvor støvet aldrig lægger sig.

Løn og ansættelse

Vi regner med, at du senest kan tiltræde den 1/1 2027. Løn efter aftale mellem Varde Kommune og Skolelederforeningen.

Ansættelsesproces

Vi skal have din ansøgning med bilag senest torsdag den 4. november 2026 kl. 12.00. Ansøgningen skal indeholde kontaktoplysninger på mulige referencekilder. Der ansøges elektronisk.

Vi ser gerne, at du aftaler et uformelt møde med skoleleder Ole Holm Johansen, inden du ansøger. 
1. runde af ansættelsessamtalerne foregår i uge 46.

Spørgsmål om stillingen: Skoleleder Ole Holm Johansen – 3052 7840 – olej@varde.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Lokation: Abildvej 25, 6800, Varde
Kontaktperson: Ole Holm Johansen
Telefon: 30 52 78 40
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk