Sct. Jacobi Skole og -Dagtilbud søger en pædagogisk leder til Specialbørnehaven Solsikken.
Sct. Jacobi Skole og -Dagtilbud består af et dagtilbud og en skole. Solsikken ligger på en anden matrikel end Sct. Jacobi skole som har en afdeling i Varde og Tistrup.
Solsikken er normeret til 12 børn i alderen 0-6 år, som på grund af betydeligt og varigt nedsat psykisk- og/eller fysisk funktionsevne har et særligt behov for pædagogisk støtte og behandling, som ikke kan dækkes i en almindelig daginstitution. Kendetegnende for børnene er, at de har behov for at være i et skærmet specialpædagogisk behandlingsmiljø.
Solsikken er midlertidig opnormeret til 16 børn frem til medio august 2025.
Sct. Jacobi skole og Dagtilbud arbejder med baggrund i folkeskoleloven, Barnets lov §82 og anden lovgivning samt børne- og unge politikken i Varde Kommune.
I specialbørnehaven Solsikken arbejdes der bl.a. med alternativ kommunikation og forskellige visuelle støttesystemer fx tegn til tale og boardmaker. Personalet er i øjeblikket i gang med uddannelse indenfor kommunikation i et samarbejdsprojekt med Comunik.
Der lægges vægt på at skabe et inkluderende miljø, med afsæt i det enkelte barns udviklingspotentiale og ressourcer, hvor børnene støttes og opmuntres til at have indbyrdes sociale relationer.
Ledelsesteamet på Sct. Jacobi Skole og -Dagtilbud
En kommende pædagogisk leder af Solsikken skal indgå i et ledelsesteam bestående af afdelingsledere, en administrativ leder, viceskoleleder og skoleleder.
Dine kompetencer:
Vi søger en pædagog som har specialpædagogisk erfaring og vægter deres faglighed højt. Vi forestiller os, at du kan have erfaring indenfor ledelse eller som faglig koordinator, TR eller AMR.
Som pædagogisk leder i Solsikken skal du have et stort hjerte for specialområdet og indgå i et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde.
I stillingen må der forventes børnetid.
De kompetencer vi søger hos vores nye kolleger er:
Du skal desuden:
Vi tilbyder:
Link til børnehavens hjemmeside: https://sct-jacobi-skole-og-dagtilbud.dk/
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Toke Knudsmark tlf.: 2131 5073 eller afdelingsleder Mette Holmgaard tlf.: 6016 0923.
Ansøgningsfrist 15.06.25
Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag d. 23.06.25, herefter vurderes det om der skal indkaldes til anden samtalerunde onsdag d. 25.06.25.
Tiltrædelse forventes 1. august 2025, eller snarest muligt.
Før du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Ansøgning sendes online. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk