Projektmaker til Værket og UNG VARDE

Skab ungdomsliv, fællesskaber og ideer sammen med unge.

Dit. Mit. Vores.

Nogle steder åbner døren kl. 16.

Andre steder åbner muligheder.

 

I Værket og UNG VARDE søger vi en profil, der kan skabe liv, relationer, aktiviteter og energi sammen med unge mellem 16 og 25 år. Ikke én, der skal stå foran de unge – men én, der kan stå midt blandt dem. 

Du skal være med til at gøre Værket til et sted, hvor unge har lyst til at komme. Og lyst til at vende tilbage til. 

Vi leder efter dig, der har ungdommelig energi, stærke relationsevner og lyst til at skabe noget sammen med unge.

Måske er du projektmaker.

Måske er du handy og praktisk anlagt.

Måske er du kreativ ildsjæl.

Måske har du allerede erfaring med unge.

Måske er du selv ung voksen.

Måske er du bare virkelig god til mennesker, ideer og fællesskaber.

Det vigtigst er, at du kan smøge ærmerne op og få ting til at ske.

Det skal du være med til

Du bliver en central del af livet i Værket og UNG VARDE – de unges sted, hvor de selv er med til at skabe kulturen, aktiviteter, events og fællesskaberne. 

Du skal samtidig være med ombord i det klubboost, der skydes i gang omkring de unge 14 – 18 år i ungdomsklubberne, hvor der skal udvikles ny strategi og aktiviteter. 

Din rolle bliver at…

  • åbne døre for nye unge og ungegrupper i Værket
  • være co-creator på de unges egne ideer, projekter og fællesskaber
  • skabe konkrete aktiviteter og events sammen med unge
  • være til stede med nærvær, grin og god energi
  • understøtte husmøder, eventteams og ungedrevne initiativer
  • spotte tendenser og pulsen i ungelivet og trække det med ind
  • samarbejde med aktører omkring unge og ungdomsliv
  • skabe synlighed og liv omkring Værket på SoMe
  • understøtte aktiviteter og udvikling i ungdomsklubberne på tværs

Du kommer til at arbejde både praktisk, kreativt, relationelt og koordinerende. 

Det er dig, hvis…

  • du er bedre til at skabe stemning end at skrive lange referater
  • du får ideer hele tiden – og faktisk får dem ført ud i livet
  • du trives bedre midt i et ungdomsmiljø end bag et skrivebord
  • du kan få unge til at føle sig velkomne uden at prøve for hårdt
  • du både kan lave SoMe, hænge lyskæder op, flytte scenen og samle folk om en fed idé
  • du ved, hvornår unge skal have plads – og hvornår de har brug for dig tæt på.
  • du tænker mere ”fedt, lad os prøve” end ”det står ikke i planen”
  • du har humor, nærvær og god energi med dig ind i et rum
  • du er god til mennesker, fællesskaber og relationer
  • det, du beder andre om, står du også selv på mål for
  • du er klar på skæve arbejdstider, højt tempo og mange bolde i luften
  • Du har lyst til at skabe et sted, så unge får lyst til at blive hængende

Det er ikke afgørende, hvilken uddannelse du har eller hvilket håndværk, du kan. Det afgørende er, hvem du er sammen med de unge.

Det praktiske…

Arbejdsstedet bliver både i Værket og hos UNG VARDE på Campus med afstikkere til vores ungdomsklubber.

Arbejdstiden ligger for en del, når de unge har fri. Der vil derfor være arbejde både eftermiddag og aften. Det prioriteres, at en dag om ugen foregår hos UNG VARDE.

Vores ungeguide bliver din tætte samarbejdspartner – og du kommer til at referere til Anne Mette, leder af UNG VARDE.

Stillingen er en projektstilling i 2 år på 30-32 timer om ugen. Vi ønsker den besat pr. 15. august 2026.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til kvalifikationer og erfaring, jf. gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er d. 8. juni, men vent ikke med at give lyd. Vi holder samtaler løbende – og senest mandag d. 15. juni ml. 14.00 og 19.00. Ansøg via dette link Projektmaker til Værket og UNG VARDE I Varde.dk eller direkte på Varde Kommunes webside.

Vil du se Værket eller høre mere?

Giv ungeguide Rene Steen Jensen et ring på 2329 5847 eller leder af UNG VARDE Anne Mette Hede Jensen et kald på 6155 3659.

UNG VARDE er et fedt sted

Vi gør hver dag en forskel for mange unge af alle slags på rigtig mange forskellige måder. Det er vi stolte af. Og vi er rigtig gode sammen. 

Tjek os ud på www.ungvarde.dk og læs, hvad vi står for her www.ungvarde.dk/voresdna 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Lokation: Frisvadvej 70, 6800, Varde
Kontaktperson: René Steen Jensen
Telefon: 23295847
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk