Relationsstærk områdeleder med blik for det gode hverdagsliv på ældreområdet

Lige nu har du mulighed for et lederjob med mening og muligheder. I Varde Kommune søger vi nemlig en områdeleder, der brænder for den vigtige indsats med at skabe gode og trygge rammer for borgerne i vores plejeboliger. Som leder for vores dygtige plejehjemsledere kommer du til at stå i spidsen for hele plejeboligområdet og får dermed en helt central og koordinerende rolle på det komplekse felt på ældreområdet. 

I den spændende stilling bliver du en helt central person for ni plejehjemsledere, ca. 300 medarbejdere og alle vores borgere og deres pårørende. Du får mulighed for både at sætte dit præg på den daglige opgaveløsning, og du kan være med til at definere fremtidens løsninger. 

Et udpluk af de vigtige opgaver på plejeboligområdet 

I dit daglige arbejde vil du sammen med plejehjemslederne være med til at udvikle hverdagslivet for borgerne i vores plejeboliger. Vi mener, at hverdagslivet skal kunne leves, som den enkelte ønsker det, og vi vægter samarbejdet med borgerne og deres pårørende meget højt. 

Vi er optagede af at skabe sammenhængende borgerforløb, og her kommer du til at spille en vigtig rolle. Du bliver garant for sammenhæng på tværs af kommunen – fx mellem sygeplejen, hjemmeplejen, terapeuter og visitationen. Og du kommer ikke til at stå alene. 

Du kommer til at være omgivet af dygtige og dedikerede medarbejdere, og du træder ind i en sammentømret og kompetent ledergruppe med de øvrige områdeledere og seniorchefen. I ledergruppen er kongstanken, at ingen ved alt, så det er altid okay at spørge. Psykologisk tryghed er i højsædet, og alle ønsker at spille hinanden gode. Det vil du både mærke i det daglige og på de sparringsmøder, teamet samles til hver 14. dag. 

I samarbejde med plejehjemslederne er du ansvarlig for drift, økonomi, koordinering og udvikling af faglige, strategiske, organisatoriske og udviklingsmæssige indsatser. 

Hvem er du?

Der kan være flere veje til denne stilling, men det er vigtigt, at du har et stort kendskab til ældreområdet. Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig baggrund og samtidig har ledelseserfaring. Ideelt set har du også erfaring med ledelse af ledere, og det er endnu en fordel, hvis du har taget en ledelsesmæssig efteruddannelse – gerne en master i ledelse.

Det er vigtigt, at du med nærvær kan varetage den daglige personaleledelse, og at du samtidig kan indgå i et tæt samarbejde med den øvrige ledelse på ældreområdet.

Som person håber vi, at du er vedholdende, en god kommunikator og nyder at arbejde relationsskabende. Du skal have en god portion handlekraft, beslutningsstyrke og mod til at gå nye veje – men du må aldrig miste blikket for værdien af det brede samarbejde. Jobbet kalder desuden på et godt overblik, indsigt i økonomistyring og erfaring med kommunale budgetter. Vi foretrækker en bred profil, og er derfor begejstrede, hvis du både har kommunal og regional erfaring. 

Vi er åbne for gentænkning af opgaveløsningen og håber derfor på, at du har et nytænkende mindset, som du kan bringe i spil sammen din respekt for borgernes behov. På den måde kan du sammen med medarbejdere og ledere finde de bedste løsninger. 

Du passer godt ind, hvis din ledelsesstil er kendetegnet ved anerkendelse, tålmodighed og hvis du stortrives i det vigtige arbejde med at opbygge og styrke samarbejdsrelationer. 

Lidt mere om jobbet 

Som områdeleder refererer du til seniorchefen, og du bliver personaleleder for ni plejehjemsledere, en souschef og to sekretærer. Der er i alt ansat ca. 300 medarbejdere fordelt på ni plejecentre. 

Du har det vigtige ansvar for medarbejdernes trivsel, og vi forventer, at du – ligesom os – vægter kompetenceniveau og udvikling højt. Vores arbejdsplads er ambitiøs og seriøs på borgernes vegne, og vi lægger samtidig vægt på det gode arbejdsmiljø, og vi foretrækker en uformel tone. 

Alt det praktiske

Send endelig din ansøgning senest den 2. marts. 2026. 

Hvis du har spørgsmål, så kontakt endelig seniorchef Lone Boysen på lboy@varde.dk eller telefon: 2148 9779. 

Vi forventer at afholde samtaler den 11. og 18. marts 2026, og derimellem gennemføres en personprofil. 
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og konkret forhandling i forhold til relevante kompetencer. 

Vi håber, du er klar til at begynde i jobbet senest den 1. maj 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Ledelse
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Kontaktperson: Lone Boysen
Telefon: 2148 9779
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk