Er du passioneret omkring veje, trafik og god sagsbehandling – og trives du med at finde balancen mellem faglighed, lovgivning og borgernes behov? Så får du nu muligheden for et spændende job hos Vej og Park i Varde Kommune. Vi søger en kollega til myndighedsopgaver i vores Administration og Myndighedsteam. Varde Kommune står i de kommende år over for en markant udvikling med etablering af energitunge virksomheder, herunder datacentre og nye infrastrukturanlæg, som vil sætte retningen for kommunens vækst og grønne omstilling. Det stiller krav til vores veje, trafikale løsninger og myndighedsarbejde.
Hvis du sætter pris på en hverdag med komplekse tekniske sager, samarbejde på tværs og dialog med borgere og virksomheder – så kunne dette job være noget for dig.
Om os:
Vi er Administration og Myndighedsteamet i Vej og Park – et engageret team, der varetager både vejmyndighedsopgaver og anlægsprojekter i Varde Kommune. Vi arbejder med alt fra tilladelser og trafikregulering til planlægning og gennemførelse af anlægsprojekter på kommunens veje. Vores vigtigste opgave er at sikre, at borgernes og virksomhedernes færden på kommunens veje sker trygt, lovligt og med respekt for både funktionalitet og lovgivning. Samarbejde, faglighed og helhedsforståelse er nøgleord i vores hverdag, hvor vi lægger vægt på at finde løsninger, der både giver mening teknisk, administrativt og i praksis.
Bare rolig - vi hjælpes ad om opgaverne! Vi arbejder selvstændigt med vores opgaver, men vi udnytter hinandens kompetencer gennem løbende sparring, når opgaverne kalder på det. Der vil være mulighed for sidemandsoplæring, idet vi har rutinerede kollegaer, der allerede i dag varetager opgaverne.
Hvorfor vælge os?
• Vi har højt til loftet og værdsætter rummelighed, tillid og frihed under ansvar – her er der plads til både faglighed og personlighed.
• Du bliver en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor sparring, samarbejde og humor er en naturlig del af hverdagen.
• Vi prioriterer din faglige udvikling og tilbyder relevante kurser og efteruddannelse inden for vejområdet, så du kan styrke din viden og dine kompetencer.
• Hos os får du mulighed for at præge opgaverne og bidrage til løsninger, der gør en reel forskel for trafikanter, borgere og lokalsamfundet i Varde Kommune.
Om jobbet:
Vi søger en engageret kollega, der brænder for at arbejde med vejmyndighedsopgaver og trafikale løsninger i en kommune, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd. Vores opgave er at sikre, at brugen og udviklingen af kommunens veje sker i overensstemmelse med lovgivningen – og med blik for både trafikanter, borgere, erhvervsliv og Byrådets ambitioner. Hos os handler myndighedsarbejde om mere end regler og paragraffer – det handler om at finde balancerede løsninger, der både fungerer i praksis og understøtter udviklingen af Varde Kommune som et godt sted at bo og færdes.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
Hvilken kollega søger vi?
Vi forventer, at du er imødekommende, samarbejdsorienteret og har en positiv tilgang til både opgaver og kollegaer. Du tager ansvar og ejerskab for dine sager og bidrager aktivt til den gode stemning i teamet.
Du er sandsynligvis uddannet eller på vej til at blive uddannet indenfor området, men du kan også have erhvervet dine kompetencer ad andre veje. Det vigtigste er, at du har interesse inden for at løse opgaver på vejområdet.
Der vil være mulighed for at sammensætte opgaverne efter dine interesser og kompetencer, men vi forventer, at dine ambitioner primært er at arbejde med myndighedsopgaver på vejområdet. Hos os vægter vi faglighed, dialog og fælles løsninger højt. Vi leder efter en kollega, der trives i samspillet mellem teknik, lovgivning og mennesker.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
• Har en relevant teknisk uddannelse – fx som ingeniør eller landinspektør.
• Har erfaring med myndighedsopgaver, planlægning og andre opgaver på vejområdet.
• Kan omsætte lovgivning og tekniske krav til praktiske og balancerede løsninger.
• Er struktureret og god til at følge dine sager helt til dørs.
• Er serviceminded og trives med dialog med borgere, entreprenører og samarbejdspartnere.
• Er en teamplayer, der både kan arbejde selvstændigt og bidrage til fælles faglig udvikling.
Din ansøgning og det praktiske:
Stillingen er fast på 37 timer om ugen.
Der er ansøgningsfrist søndag den 09.11.2025, og vi forventer at afholde samtaler torsdag den 13.11.2025.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Vej og Park, Octavian Lengyel, på 23 62 65 06 eller Fagkoordinator, Mette Givskov, på 21 80 63 20.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Varde Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk