Socialrådgiver (fast) – Familiehuset i Varde

Vil du være med til at videreudvikle Familiehuset i Varde i en fast stilling?
Familiehuset i Varde har siden opstarten været organiseret som et projekt, der udløber med udgangen af oktober 2026. Der er nu politisk truffet beslutning om at permanentgøre Familiehuset, og vi søger derfor en socialrådgiver til en fast stilling med tiltrædelse 1. november 2026.

Om Familiehuset

Familiehuset er et tværfagligt tilbud, der har fokus på en tidlig, helhedsorienteret og koordineret indsats for gravide og familier med børn op til 6 år. Familiehuset er organisatorisk forankret i Børn og Familie sammen med Sundhedsplejen. Vi arbejder tæt sammen med kommunens øvrige tilbud og samarbejdspartnere og har et særligt blik for at skabe sammenhæng og inddragelse.

Dine arbejdsopgaver

  • Yde socialrådgivning til gravide og familier i Familiehuset
  • Varetage gruppeforløb, undervisning og cafétilbud
  • Gennemføre individuelle samtaler
  • Samarbejde tværfagligt og på tværs af kommunen (fx Familieafdelingen, Jobcenter, dagtilbud og civilsamfund)
  • Bidrage til struktur og forudsigelighed i familiens hverdag – med barnet i centrum
  • Deltage i praktiske opgaver i den daglige drift
  • Aftenarbejde i begrænset omfang ved behov (fx forældremøder el. lign.)

Vi søger dig, som

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Har erfaring med rådgivning/indsatser til sårbare gravide og familier
  • Trives i tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde
  • Har forståelse for kommunale arbejdsgange og myndighedssamarbejde
  • Kan koordinere og skabe overblik i komplekse forløb
  • Arbejder professionelt og respektfuldt – og er en fleksibel holdspiller

Vi tilbyder til gengæld

  • Muligheden for at være med til at udvikle Familiehuset
  • En spændende og afvekslende hverdag i et tværfagligt miljø
  • Planlagt introduktionsprogram samt løbende faglig sparring og supervision

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 32 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i lokal løndannelse. Der indhentes straffe- og børneattest efter gældende regler. Kørekort og egen bil er nødvendig.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest 17. maj 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Annette Pedersen, leder af Sundhedsplejen og Familiehuset i Varde, tlf. 2426 8454 eller aped@varde.dk.

Se mere om os her.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Lokation: Lerpøtvej 50A, 6800 Varde, Danmark, 6800, Varde, Denmark
Kontaktperson: Annette Pedersen
Telefon: 24268454
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk