Souschef søges til den aldersintegrerede daginstitution Møllehuset S/I, Møllegårdsvej 9, 6862 Tistrup.

Arbejdstid: 37 timer ugentlig

Ansættelsestidspunkt: 1. marts 2026.

Hvem er vi:

Den aldersintegrerede daginstitution Møllehuset er en selvejende institution, som ligger i Varde Kommune, og er et dagtilbud med børn i alderen 0-6 år.

Som nyansat i Møllehuset bliver du en del af en større institution, og indgår i et samarbejde med pt. 70 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn, samt 16 voksne fordelt på 4 grupper. Du bliver en del af en engageret personalegruppe, som har fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring.

Vi tager afsæt i ICDP-tænkningen, at børnene altid gør det bedste, de kan, og at de voksne møder børnene med interesse og nysgerrighed på det enkelte barn. Relationerne – barn/barn og barn/voksen – er vigtige og omdrejningspunktet i vores pædagogiske arbejde.

Hverdagen i Møllehuset bygger på både genkendelighed og på mangfoldighed i den læring og udvikling børnene skal have. Vi er både ude og inde – kreative og praktiske. 

Hvad kan vi tilbyde:

En spændende og udfordrende hverdag med gode kollegaer, højt fagligt niveau og muligheder for udvikling. 

Vi tilbyder et dagtilbud med en velfungerende og åben personalegruppe, samt en engageret bestyrelse og forældregruppe. Derudover tilbyder vi et tæt og dynamisk ledelsessamarbejde, hvor du vil få mulighed for at påvirke Møllehusets fremtid i samspil med børn, personale og forældre.

Vi tilbyder 8 ledelsestimer samt mulighed for 3 AKT timer ugen.

Kerneopgaven i Møllehuset er:

  • Omsorg, trivsel, udvikling og læring for det enkelte barn – herunder inklusion og relationer i fællesskabet.
  • At det enkelte barn understøttes optimalt med mulighed for chancelighed for alle.
  • At der er gensidig tillid og åbenhed i forældresamarbejdet.

Funktioner:

I Møllehuset søger vi en værdibaseret og synlig souschef, der gennem tillid formår at inddrage medarbejderne i beslutningsprocesserne.

Det er afgørende at alt, hvad vi arbejder med, har fokus på barnets trivsel, udvikling og læring. Det er derfor vigtigt, at vi sammen har et stærkt fokus på, at få tingene til at lykkedes i praksis og at det vi gør, bidrager til kvalitet for børnene.

Vi søger en souschef:

  • Der er værdibaseret og udviklingsorienteret 
  • Der kan håndtere at være i krydsfeltet mellem ledelsesopgaven og arbejdet i den pædagogiske praksis
  • Der er fagligt velfunderet med erfaring inden for den pædagogiske ledelse
  • Der er anerkendende og inddragende i sin ledelsesstil 
  • Har stærke relationskompetencer og evner samarbejdet internt, samt eksternt
  • Der arbejder på at sikre et godt børne- samt arbejdsmiljø
  • Man skal have kompetencer indenfor IT, da dette er en del af vores arbejde

Sidst skal du være i besiddelse af en vis robusthed i mødet med forældrekrav og have lyst til at formidle vores pædagogik i dialogen med forældrene.

Lyder dette som noget for dig, så send os din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 5.12.2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 51, med mulighed for en 2. samtale i uge 2. Yderligere oplysninger kan fås hos leder Kim Rasmussen på 29 39 76 09 eller 79 94 86 50.

Yderligere informationer om Møllehuset kan findes på vores hjemmeside: www.børnehaven-møllehuset.dk

Ønsker du at se Møllehuset vil vi gerne, at du ringer for at aftale et tidspunkt enten på 29 39 76 09 eller på tlf. 79 94 86 50 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Kontaktperson: Kim Rasmussen
Telefon: 29 39 76 09
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk