Starup Skole søger lærer til et barselsvikariat hurtigst muligt eller pr. 1.1 2026 til medio september 2026

Vi søger en lærer til et barselsvikariat til indskolingen og mellemtrinnet på Starup Skole. Barselsvikariatet løber fra d. 1. januar frem til midt september. Det er en begivenhedsbestemt ansættelse, hvilket betyder, at ansættelsesforholdet ophører, når barslen afsluttes.

Stillingen er 30 timer pr. uge. 

Vi søger en lærer, der brænder for at skabe skoleglæde gennem spændende og motiverende undervisning. Skemaet består blandt andet af: Matematik, dansk samt to-voksenlektioner i diverse fag. 
Det er ikke et krav, at du er linjefagsuddannet i alle fag, men du skal have mod på at kaste dig ud i fagene og ville fordybe dig i fagene. 

Hos os bliver du en del af et team med et godt og tæt samarbejde om elevernes læring og trivsel. Du får gode og dygtige kollegaer, hvor faglighed, sparring og lysten til at lære nyt er i højsædet. 
Vi har nogle gode samarbejdsværdier på skolen, som vi vægter højt: 

- Vi supplerer hinanden og bakker hinanden op. 

- Vi føler et fælles ansvar for skolen og alle elever. 

- Vi er løsningsorienterede.

- Vi er systematiske i vores indsatser (ikke ”hvad gør jeg”, men ”hvad gør vi”)

Vi er godt normeret i forhold til to-voksen-timer i klasserne og har et godt samarbejde omkring brugen af disse timer.

Starup Skole er en indskolings- og mellemtrinsskole fra 0.-6. klasse med sammenlæste klasser. Vi har 0. klasse, 1.-2. klasse, 3.-4. klasse og 5.-6. klasse. 
Starup Skole er en del af Starup Børneby med både børnehave og SFO. Organisatorisk hænger Starup Børneby sammen med Agerbæk Skole.

På Starup Skole har vi 75 elever fordelt på 4 klasser.

Vi kan tilbyde

  • Et aktivt, humørfyldt og dedikeret kollegafællesskab.
  • Et tæt teamsamarbejde og god normering. 
  • En traditionsrig skole med plads til initiativ og mod på nye tiltag.
  • Forældre, der bakker op om skolen.
  • Sparring med kolleger og systematisk samarbejde om børnene.

Du er

  • Bevidst om hvordan man agerer hensigtsmæssig på en arbejdsplads – både kollegialt og professionelt.
  • God til at skabe relationer til kolleger, elever og forældre.
  • En tydelig og anerkendende voksen.
  • Dygtig til at planlægge, gennemføre og evaluere en god differentieret undervisning.
  • God til at spørge ind og evt. bidrage med ideer.
  • Klar til at bidrage med godt humør og god energi 😊

Læs mere om skolen på www.agerbækskole-starupbørneby.dk 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi indhenter altid børneattest.

Kontakt
For at få mere at vide om stillingerne kan du kontakte afdelingsleder Lars Andersen tlf. 22237755.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og sidste ansøgningsfrist er den 28. november 2025. 

Inden evt. ansættelsessamtale vil du modtage en kort case. Med baggrund i casen skal du fortælle om dine overvejelser, og hvordan du vil gribe situationen an.

Send din ansøgning
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Ansøgningen skal indeholde eksamensbevis fra læreruddannelsen, udtalelser og kontaktoplysninger på referencekilder.
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Kontaktperson: Lars Andersen
Telefon: 22 23 77 55
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk