Er du sygeplejerske og har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt, engageret og hvis vi selv skal sige det – hyggeligt og herligt team af sygeplejersker pr 1. november 2026, så har vi plads på holdet til dig!
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling til team Vest med opstart 1/11-26
I team vest består vi af Team Nr. Nebel og Team Oksbøl og sammen leverer vi sygepleje til borgerne i den vestlige del af kommunen i dag- og aftentimerne. Hos os kommer du tæt på borgerne og får mulighed for at bruge hele din sygeplejefaglighed. Opgaverne spænder bredt og kan foregå i både borgernes eget hjem, i vores klinikker eller på plejecentrene i vores område.
Kompleksiteten i sygeplejen er stigende og vi møder hver dag borgere med forskellige behov. Derfor er der masser af mulighed for både faglig udvikling, ansvar og fordybelse.
Sygeplejen i Varde Kommune består af ca. 110 sygeplejersker fordelt i 3 afdelinger. Vi er et fagligt dygtigt hold og vi mener også, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi er sjove, ordentlige og gode til at hjælpe hinanden. Når hverdagen er travl, står vi sammen, også på tværs af afdelinger og teams. Hos os er det naturligt at række hånden ud og spørge ”har du brug for hjælp?”
Vi er på vej ind i en spændende tid
Fra januar 2027 vil sundhedsreformen byde på nye arbejdsgange med både muligheder og forandringer. Det betyder, at du bliver en del af en arbejdsplads, der er i udvikling og hvor vi sammen skal finde de gode løsninger. Det kræver nysgerrighed, fleksibilitet og lyst til at være med når tingene forandrer sig.
Ind mødested:
Sygeplejen er fysisk placeret på to ind mødesteder- et i Tistrup og et i Varde. Vi har brugt det seneste år på at lave en omorganisering, så vi nu er 3 mindre teams. Team Syd- Team Øst og Team vest. Team Vest møder ind i Tistrup, men vi leder med lys og lygte efter et ind mødested der ligger tættere på vores borgere.
I din ansøgning bedes du opgive 2 reference personer.
Seneste frist for ansøgningen er d 22/9. Vi afholder samtaler mandag d. 28/9.
Dine løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Funktionsbeskrivelser kan rekvireres efter ønske.
Hvis du ikke er ansat i kommunen, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
Hvis du er blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anette Pedersen telefon 2316 3550 for mere information.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk