Er du serviceminded, kan du arbejde selvstændigt, og har du erfaring med og interesse for tekniske installationer? - Så har vi lige nu et sjældent udbudt job ledigt med arbejdssted i Varde By
Du skal søge stillingen som teknisk servicemedarbejder hos os, hvis du motiveres af en hverdag, hvor du bliver mødt af mange forskellige ønsker og arbejdsopgaver. Dit primære arbejdssted vil være Frelloskolen, hvor du får det overordnede ansvar for den daglig drift og vedligehold af bygninger og udendørsarealer. Vi går op i, at kommunens ejendomme og udendørsarealer er velholdte og præsenterer sig godt. Stillingen er uden vagtordning, da vi benytter eksterne samarbejdspartnere til bl.a. vintertjeneste og akutte situationer uden for normal arbejdstid.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, arbejdstiden ligger inden for tidsrummet 07.00-16.00 og er med betalt frokostpause. Du planlægger selv din arbejdsdag under hensyntagen til den daglige drift. Du refererer til distriktsleder Annette Strebøl.
Vi er 19 medarbejdere i distrikt 3, som dækker Varde by og Alslev. Vi har en fri og respektfuld omgangstone og godt humør. Vi har hver vores ansvarsområde og hjælper naturligt hinanden på tværs – både med en ekstra hånd og faglig viden. Dine tætteste kolleger i hverdagen består af et team på 5, som arbejder tæt sammen, og kollegerne er klar til at hjælpe dig godt i gang.
På sigt forventer vi, du indgår i opgaveløsningen på andre af kommunens lokationer som fx plejecentre, ældreboliger, administrationsbygninger, øvrige skoler, børnehaver, vuggestuer og kulturelle institutioner. Gode kommunikations- og samarbejdsevner er vigtige i denne kontekst, da du har en meget bred kontaktflade. Vi prioriterer medindflydelse samt løbende udvikling af både medarbejdere og organisation, så der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling og for fx at blive specialist eller superbruger inden for udvalgte områder.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet
Hvem er vi?
Ejendomscentret i Varde Kommune drifter og vedligeholder Varde Kommunes samlede ejendomsportefølje, der består af ca. 280.000 m² bygninger fordelt på skoler, daginstitutioner, plejeinstitutioner, administrationsbygninger, erhvervsbygninger mv.
Ejendomscentret består af en administration på 25 medarbejdere samt en drift bestående af 50 tekniske servicemedarbejdere. Driften er delt i tre distrikter, der ledes af tre distriktsledere. Driften samarbejder tæt med den administrative Byggegruppe, som har ansvaret for anlæg og reparation af de kommunale bygninger.
Herudover arbejder vi blandt andet med udvikling og fastholdelse af en optimeret og effektiv portefølje af ejendomme, boliger, bygværker og arealer i samspil med de øvrige forvaltninger i Varde Kommune, byggemodninger, køb og salg af bygninger, byggegrunde mm., gennemførelse af større byggeprojekter, bekæmpelse af rotter og kantinedrift.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som teknisk servicemedarbejder er på 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Ansættelsen er pr. 1. august 2025 eller efter aftale. Gyldigt kørekort til bil (B)er et krav. Der vil blive indhentet straffe- og børneattest ved ansættelse.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte distriktsleder Annette Strebøl på telefon 2021 9591.
Ansøgningsfrist er d. 13. maj 2025, og ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19. og 20. maj 2025.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk