Kan du se dig selv som nøglefigur i en dynamisk kulturorganisation? Har du solid erfaring med IT, mediestyring og bibliografisk data, og sætter du en ære i at understøtte borgernes adgang til kultur og information? Så er det måske dig, vi søger!
Om stillingen:
Vi satser stort på brugernes stigende efterspørgsel på digitale bibliotekstilbud og fleksible selvbetjeningsløsninger, og det får du i denne stilling en central rolle i. Du bliver en del af den daglige mediestyring og tekniske drift med gode muligheder for at få indflydelse på udviklingen. Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med bibliotekets Mediekoordinator samt gode, engagerede og samarbejdsorienterede kolleger.
Skåret helt ind til benet, så bliver din primære opgave at understøtte bibliotekets mediestyring og brugerrettede infrastruktur samt bidrage til løbende faglig udvikling på området. Det sker konkret ved, at du:
Du får base på vores hovedbibliotek i Varde. Det er også her, dine vagter primært vil foregå – dog med forbehold for undtagelser ifm. vikardækning i bibliotekets øvrige afdelinger.
Vores forventninger
Du har en relevant uddannelse inden for biblioteks- og informationsvidenskab eller tilsvarende. Vi forventer, at du har erfaring med og kendskab til bibliotekers tekniske og organisatoriske infrastruktur både lokalt og nationalt samt forståelse for den logistik, der findes i det digitale biblioteksunivers. Det er desuden en fordel, at du har kendskab til folkebibliotekernes CMS.
Det er vigtigt for os, at du:
Om os
Vi er Varde Kommunes største kulturinstitution, målt på besøgstal, og med fem huse er vi det nærmeste udtryk for kulturen i borgernes hverdag. Hovedbiblioteket er placeret i centrum af Varde og du kan læse mere om vores filialer her
Vi deler hus med EUROPE DIRECT, Borgerrådgiveren samt byens handelschef, hvilket passer godt til vores fokus på eksterne samarbejder. På flere af filialerne bor vi også sammen med Borgerservice.
Du får ca. 35 kolleger, der brænder for at forsyne kommunens 50.000 borgere med oplevelser, læring, fordybelse og fællesskaber. Faglig modenhed og initiativrigdom svinger med humor, kreativitet og en gensidig respekt for hinandens styrker og svagheder. Samarbejde på tværs er en del af bibliotekets DNA, så det er vigtigt for os, at du ud over at være faglig dygtig også er en god kollega, der bidrager positivt til den gode holdånd, fællesskabet og løsning af de opgaver, der opstår.
Vi er et centralt kulturhus med mange fysiske fællesskaber og mødesteder på dagsorden. Dannelse, læring, demokrati og formidling står højt på vores dagsorden. Du kan læse meget mere om os, og hvad vi aktuelt arbejder med på vores hjemmeside: Vardebib.dk
Yderligere information
Stillingen er 37 timer i ugen og med opstart 1. august 2025. Løn efter gældende overenskomst.
Du skal være indstillet på, at stillingen indeholder vagter til kl. 18 på hverdage samt weekendarbejde. Kørekort er en nødvendighed. Du bedes derfor anføre i ansøgningen, hvorvidt du har kørekort. Egen bil er desuden en fordel.
Ansøgningsfristen er mandag d. 23. juni kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt fredag d. 27. juni.
Ved ansættelse i stillingen skal der afleveres straffeattest, og der vil blive indhentet børneattest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kultur- og personaleleder Pernille Østergaard Sørensen på tlf. 2132 6864 eller på psra@vardebib.dk.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk