Har du lyst til et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel – og bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab?
Har du sabbatår, er studerende eller på udkig efter et fleksibelt job, hvor du får både ansvar, erfaring og mulighed for at gøre en forskel for andre mennesker?
Har du lyst til at arbejde med mennesker, skabe gode relationer og bidrage til livskvalitet for voksne med udviklingshandicap?
Så er det måske dig, vi mangler på holdet på Østervang!
Hos os får du mere end et vikarjob. Du bliver en del af et engageret arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og gør os umage – både for borgerne og for hinanden. Vi har høj faglighed, godt humør og en hverdag, hvor ingen dage er helt ens.
Hvem er vi?
Samstyrken, afdeling Østervang, er Varde Kommunes specialiserede botilbud for 15 voksne med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Vores kerneopgave er at skabe de bedste betingelser for, at den enkelte borger kan leve et meningsfuldt liv med høj livskvalitet, størst mulig selvbestemmelse og indflydelse på egen hverdag.
Arbejdet består både af relationsarbejde, støtte i dagligdagen, plejeopgaver og praktiske opgaver. Vi møder borgerne med nærvær, respekt og faglighed og tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker.
Hvem er du?
Du behøver ikke have en pædagogisk uddannelse eller erfaring fra området. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker, er nysgerrig på opgaven og har mod på at lære. Du skal samtidig være indstillet på, at jobbet også indebærer pleje og praktiske opgaver.
Vi forestiller os, at du:
Nogle af vores borgere har komplekse behov og særlige udfordringer. Derfor er det vigtigt, at du er moden, kan tage ansvar og har forståelse for betydningen af struktur, forudsigelighed og tryghed i borgernes hverdag.
Hvad får du ved os?
Vi ved, at god oplæring og gode kolleger er afgørende for at lykkes i jobbet. Derfor kan du se frem til:
Vi er et team – og det kan mærkes.
På Østervang står du ikke alene med opgaven. Vi tror på, at gode kolleger, tillid, humor og faglig sparring er med til at skabe en arbejdsplads, hvor både medarbejdere og borgere trives.
Vi gør os umage for hinanden – og vi glæder os til at få dig med på holdet.
Har vi fanget din interesse?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om jobbet, vores faglige tilgang eller hverdagen på Østervang.
Tina Jørgensen: 20 58 70 09
Læs mere om os på www.samstyrken.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Samstyrken har røgfri arbejdstid.
Vi glæder os til at møde dig – og måske byde dig velkommen som vores nye kollega på Østervang!
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk