Vil du stå i spidsen for et område, hvor dit lederskab hver dag gør en forskel for børn og unge?

I Varde Kommune søger vi en engageret og visionær leder til Anbringelsesområdet – en rolle, hvor du både får mulighed for at skabe tryghed og udvikling for børn og familier og samtidig styrke dine egne ledelseskompetencer.

Børn og Familie rummer blandt andet Sundhedsplejen, PPR, Tandplejen, STU, Myndighed, Familiecentret og administrationen. Samlet er vi omkring 260 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles børnesyn og en helhedsorienteret tilgang til børn og unge i Varde Kommune. Nu har vores mangeårige leder valgt at gå nye veje, og derfor leder vi efter dig, der har lyst til at bære ansvaret for et område i bevægelse – og samtidig videreføre den faglige kvalitet og stabilitet, vi er stolte af.

Som leder af Anbringelsesområdet bliver du den samlende kraft for et stærkt team af socialrådgivere og anbringelseskonsulenter. Du får en central rolle i samarbejdet med plejefamilier og anbringelsessteder, i omsætningen af lovgivning til praksis og i det vigtige arbejde med at holde fast i vores fælles retning og børnesyn. Det er et job med både drift og udvikling – hvor du skal kunne stå sikkert i kompleksiteten, men også turde sætte nye retninger, drive initiativer frem og gå nysgerrigt ind i tværfaglige samarbejder.

Du bliver en del af en ledergruppe med et stærkt fællesskab og fokus på sparring, mindset og kompetenceudvikling. Her er der plads til både idéudvikling, refleksion og det mod, der skal til for at skabe reel forandring. Vi arbejder aktivt med psykologisk tryghed – og vi ønsker en lederkollega, der både kan bidrage til kulturen og selv trives i et miljø, hvor man får lov til at prøve nyt, dele erfaringer og udvikle sig fagligt såvel som personligt.

Vi leder efter dig, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner. Dig, der har erfaring med faglig og personaleledelse, og som kan skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation, nærvær og ambition. Du skal kunne balancere stabil drift med modet til at tænke nyt – og samtidig have blik for relationer og inddragelse, både når det gælder medarbejdere, samarbejdspartnere, børn og familier.

Til gengæld tilbyder vi en lederstilling med stor indflydelse, et engageret fagligt miljø og et lederfællesskab, hvor du aldrig står alene. Her får du mulighed for at præge fremtiden for anbringelsesområdet i Varde Kommune – og for at sætte et aftryk, der kan mærkes langt ud over organisationen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst. 

Praktisk:
Ansøgningsfristen er fredag den 9. januar 2026 kl. 08.00.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Børn- og Familechef Marianne Schmidt Kjærgaard på tlf. 51 16 78 44.
Vi holder første samtale torsdag den 15. januar og anden samtale onsdag den 21. januar, hvor en profiltest indgår. Tiltrædelse efter aftale.

Har du lyst til at være med til at skabe tryghed, kvalitet og udvikling for børn og familier i Varde Kommune?
Så hører vi meget gerne fra dig!

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

 

Frist:
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Kontaktperson: Marianne Schmidt Kjærgaard
Telefon: 51167844
Varde kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
Email: vardekommune@varde.dk