Bliv en del af vores skole og SFO – Blåvandshuk Skole og SFO i Oksbøl
Blåvandshuk Skole og Miniklubben ligger centralt i Oksbøl med kort transporttid til Esbjerg, Nørre Nebel og Varde.
Vi søger en pædagog til en kombineret stilling på Blåvandshuk Skole og i Miniklubben (SFO). Stillingen er på 30–37 timer ugentligt, fordelt mellem Miniklubben og som skolepædagog i indskolingen (0.–2. årgang). Opstart 1/8 – gerne før efter aftale. Miniklubben har ca. 140 børn i 0.–2. årgang.
Du får en hverdag med skønne børn, stærkt kollegialt fællesskab og stor variation. Vi har en beliggenhed med fantastiske muligheder:
- Skov og grønne områder lige udenfor døren – masser af plads til leg og udeliv.
- Engagerede og hjælpsomme kolleger, der gerne sparrer og løfter i flok.
- Et udviklende miljø med plads til initiativ – og en åbenhed for nye idéer.
- En god ånd i hverdagen, hvor humoren får lov at fylde.
- Engagerede forældre og et aktivt lokalsamfund, som gerne samarbejder og bakker op.
Du skaber stærke relationer til børnene og omsætter gode idéer til handling i tæt samarbejde med kolleger. I Varde Kommune arbejder vi ud fra børnesynet: Børn og Unge gør det så godt, som de kan – læs mere her: Børne- og ungepolitik . På Blåvandshuk Skole vil vi være et fyrtårn i børnenes liv og sikre, at de får ti gode år her på skolen.
I Miniklubben og på skolen tilbyder vi aktiviteter ude og inde med tydeligt pædagogisk fokus på trivsel og udvikling. Både som SFO-pædagog og klassepædagog i indskolingen bliver du en del af et team, der løser opgaverne i fællesskab.
Blåvandshuk Skole ligger i Oksbøl, har to spor fra 0.–9. klasse og en filialskole i Janderup. Vi er ca. 75 medarbejdere og bruger nærområdets skov og grønne områder aktivt til leg, læring og udeliv. Indenfor møder du indbydende, opdaterede rammer for en tryg og inspirerende hverdag.
Trivsel og faglighed går hånd i hånd. Vi prioriterer et tæt, positivt forældresamarbejde og arbejder som team målrettet med både trivsel og faglig udvikling.
Vi ser gerne, at du:
- Arbejder aktivt med Varde Kommunes børnesyn i hverdagen.
- Er en tydelig og positiv rollemodel for børnene.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Ansøg via linket nedenfor og vedhæft eksamensbevis, CV, evt. udtalelser samt kontaktoplysninger på referencer. Ansøgningsfrist: 20. maj 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 22.
Spørgsmål? Se www.blåvandshuk-janderupskole.dk eller kontakt Conny Andersen (2384 8999) eller Jette Lübker (6165 6525).
Vi glæder os til at høre fra dig.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk
