Brænder du for børns trivsel og udvikling?
Blåbjergskolen, afd. Outrup, søger engageret og dygtig skolepædagog.
Blåbjergskolen består af 3 matrikler i henholdsvis Lunde (Børneby med 95 børn fra 0 år til 6. klasse), Outrup (132 elever fra bh. kl. – 6. kl.) og Nr. Nebel (300 elever bh. kl. – 9.klasse). Der er et tæt samarbejde mellem afdelingerne og med lokalsamfundet. Vi ligger i et naturskønt område, som ofte inddrages i undervisningen og i fritiden.
Som skolepædagog vil du indgå i et velfungerende læringsfællesskab, hvor vi i skoledelen har ugentlige teammøder på mellemtrinnet. I fritidsdelen vil du være tilknyttet vores juniorklub og vores SFO, Fristedet. Der vil i stillingen indgå morgen/lukkevagter. Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge mellem kl. 6 og kl. 17.
Dette skoleår har vi igangsat et læringssamarbejde med Rob Houben, grundlægger af allLearners.org. Et samarbejde, som du vil blive en naturlig del af.
Vi kan tilbyde:
- En skole og et fritidstilbud med fokus på fællesskab, motivation og udvikling
- Glade og forventningsfulde elever og forældre
- Kompetente, hjælpsomme og engagerede kolleger
- En ledelse, der altid er villig til at gå i dialog
Vi forestiller os, at du:
- Kan og har lyst til at planlægge og udføre sjove og lærerige aktiviteter i SFO/juniorklub. Alt fra insektjagt, nerfgunkamp til bålmad og mooncarræs
- Bliver en vigtig del af børnenes hverdag i skole, SFO og juniorklub, hvor du er med til at støtte deres læring og udvikling
- Kan varetage pædagogisk støtte i skoledelen generelt
- Arbejder tæt sammen med lærere og pædagoger for at skabe en sammenhængende og inspirerende dag for børnene
- Kan skabe trivsel, så børnene føler sig trygge, set og hørt
Har du erfaring indenfor AKT, vil det være et plus.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan laves aftale om færre timer.
Skolepædagoger på Blåbjergskolen er som udgangspunkt tilknyttet en af matriklerne.
Tiltrædelse 1. august 2025. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der ansøges via nedenstående link.
Der er ansøgningsfrist den 29. juni 2025 og vi afholder samtaler i uge 27.
Du har mulighed for at høre mere om stillingen og skolen ved at kontakte filialleder Lone Vendelbo på mobil 6011 7257. Blåbjergskolen, Outrup Filialskole, Storegade 59, 6855 Outrup - www.blaabjergskolen.dk
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk