Døgnrehabiliteringen søger snarest muligt en erfaren sygeplejerske til de nye sundheds- og omsorgspladser
- Vil du være med til at skabe fremtidens nære sundhedsvæsen?
Har du lyst til at bruge din faglighed tæt på borgeren? Trives du med komplekse patientforløb, selvstændige vurderinger og stærkt tværfagligt samarbejde?
Har du lyst til at være med fra begyndelsen, når en ny afdeling skal formes?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en engageret, erfaren og fagligt stærk sygeplejerske til de nye sundheds- og omsorgspladser i Varde.
Her får du en unik mulighed for at blive en del af en afdeling, der opbygges og udvikles
– og være med til at skabe fremtidens borgernære sygepleje.
Et job, hvor din sygepleje gør en forskel
På sundheds- og omsorgspladserne møder du borgere, som har brug for mere tid, pleje, behandling og rehabilitering, før de er klar til at komme videre.
Borgerne kan have komplekse somatiske og medicinske problemstillinger og flere samtidige sygdomme. Din kliniske vurdering, faglighed og evne til at se hele mennesket bliver derfor afgørende.
Du får en hverdag, hvor du arbejder selvstændigt og samtidig tæt sammen med andre faggrupper omkring borgeren.
Vi leder efter dig, der:
- har bred klinisk erfaring og lyst til at arbejde med borgere fra forskellige specialer
- har stærke kliniske og analytiske kompetencer
- kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger
- er en engageret holdspiller og bidrager til fællesskabet
- kan skabe tillid og tryghed hos borgere og pårørende
- trives med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- er nysgerrig på nye måder at arbejde på
- har lyst til faglig udvikling og til at være med til at udvikle en ny afdeling
- forstår, at et godt arbejdsmiljø skaber vi sammen.
Du behøver ikke kunne det hele. Det vigtigste er, at du har lysten, fagligheden og engagementet til at være med.
Stillingen er på fuld tid, i skiftende vagter og med opstart snarest muligt.
Dine opgaver
Som sygeplejerske bliver du en central del af borgerens forløb. Du kommer blandt andet til at:
- varetage helhedsorienteret sygepleje
- observere, vurdere, behandle og følge op på borgerens tilstand
- identificere ændringer i borgerens helbred og handle på dem
- samarbejde med læger, sundhedsprofessionelle og pårørende
- arbejde tæt sammen med social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter
- skabe sammenhæng i borgerens forløb
- bidrage til udvikling og implementering af nye arbejdsgange.
Vær med til at bygge noget nyt
Som følge af Sundhedsreformen overgår Varde Kommunes Døgnrehabilitering til regionerne
1. januar 2027.
På Esbjerg og Grindsted Sygehus er den nye kliniske afdeling Borgernær Sundhed under opbygning. Afdelingen skal blandt andet rumme sundheds- og omsorgspladser og har ambitionen om at skabe et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen.
Du bliver ansat på Varde Kommunes Døgnrehabilitering frem til 1. januar 2027, hvorefter din ansættelse overgår til regionen.
Det betyder, at du får mulighed for at være med helt fra starten og præge den nye afdeling.
Vi sørger for, at du ikke står alene
Vi ved, at det kræver noget at starte noget nyt. Derfor tilbyder vi:
- grundigt onboardingprogram og introduktion til opgaver og arbejdsgange
- løbende kompetenceudvikling og gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- indflydelse på arbejdsgange, kultur og udviklingen af den nye afdeling
- et stærkt tværfagligt fællesskab
- fokus på arbejdsmiljø, dialog og medinddragelse
- en arbejdsplads med mening, hvor du er med til at skabe bedre og mere sammenhængende borgerforløb.
Dit udgangspunkt
Indtil 1. januar 2027 bliver du en del af Varde Kommunes Døgnrehabilitering, som aktuelt har 20 rehabiliterende pladser.
Her modtager vi primært borgere fra sygehuset til forløb, der kan vare fra en uge til flere måneder. Borgerne har forskellige somatiske og medicinske problemstillinger og har brug for rehabilitering for igen at kunne mestre hverdagen og opnå et meningsfuldt hverdagsliv.
Måske er det dig, vi mangler?
Vi mangler en sygeplejerske, der vil gøre en forskel
Dig, der tør tage ansvar
Dig, der ser muligheder
Dig, der har lyst til at udvikle sygeplejen
Og dig, der vil være med til at skabe noget nyt sammen med os.
Du behøver ikke kende alle svarene på forhånd – vi finder dem sammen.
Ansøgningsfrist
Der er ingen ansøgningsfrist – vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette
kandidat er fundet.
Vi håber, du har lyst til at blive en del af holdet og glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningen sendes elektronisk.
Ønsker du at høre mere til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte:
Teamleder Døgnrehabiliteringen Malene Skouboe, mobil 2293 3058, mail skou@varde.dk.
Chefsygeplejerske for Borgernær Sundhed Jane Birkebæk, mobil 2167 5905.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk
