Frelloskolen søger dygtige skolepædagoger til i alt 3 stillinger
Brænder du for at udvikle dig som skolepædagog, så er dit næste job måske på Frelloskolen i Varde.
Stillingerne er på 30-32 timer/ugentlig. Arbejdstiden er fordelt mellem SFO og skoletid, og du vil blive en del af vores åbne og aktive fællesskab i SFO samt vores indskoling eller mellemtrin. Det betyder at arbejdstiden kan spænde i tidsrummet 6.00-17.00 mandag til torsdag, samt 6.00-16.30 fredag.
Stillingerne er begivenhedsbestemte vikariater på et års varighed, med eventuel mulighed for forlængelse. Det ene vikariat er et barselsvikariat og de to andre er projektstillinger.
Vi søger ansatte, der stortrives i forpligtende fællesskaber
Du vil møde engagerede kollegaer og ledere, der interesserer sig for dig og dine ideer, og som altid gerne hjælper dig. Du skal brænde for at arbejde tværprofessionelt og kunne se dig selv som en del af et fællesskab, hvor engagement, læring og trivsel er kerneelementerne i teamsamarbejdet omkring børnene, både i skole samt fritidsdelen.
Du skal have følgende med i rygsækken:
- Et anerkendende børne- og menneskesyn, hvor alle børn og voksne gør det bedste de kan.
- En tydelighed i din professionelle kommunikation.
- Et hjerte der brænder for at sætte et præg på børnenes hverdag.
- Stabilitet, troværdighed og loyalitet i enhver henseende.
Om Frelloskolen/SFO
Frelloskolen er en nybygget skole, der slog dørene op på første skoledag i august 2021. Frelloskolen er beliggende i Varde by og er med sine 900 elever og små 90 medarbejdere den største skole i Varde kommune. Skolen startede som en af de 9 LEAPS-skoler i Danmark i august 2022. Hvert skoleår arbejdes der med 4 projektforløb med en varighed af 6 – 8 uger. Til at støtte os i at udvikle os som projektbaseret skole, har vi indgået aftale med KATA Fonden. Du kan læse mere om LEAPS-skolerne her: https://leapsskoler.dk/
Du vil som nyansat på Frelloskolen modtage kurser, undervisning og sparring, så du er klædt på til samarbejdet med dine kolleger om at skabe engagerende projektforløb.
SFO en er normeret til ca. 275 børn og deler lokaler med indskolingen. Vi baserer vores hverdag på tryghed, åbenhed og samarbejde, både internt mellem voksne og børn, men også eksternt med forældre og øvrige samarbejdspartnere. I SFO er der særlig fokus på at tilbyde børnene forskellige aktiviteter, der styrker børnene både motorisk, socialt og fagligt. Her er det op til dig at byde ind med aktiviteter, som er inspirerende for børnene.
Yderligere information kan findes på hjemmesiden www.frelloskolen.dk.
Løn og ansættelse
Tiltrædelse er den 1. august 2026. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ønsker du at høre mere om stillingerne eller er du interesseret i en rundvisning, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene Ostersen på tlf. 6016 3348 eller skoleleder Morten Møller Jensen på tlf. 3029 7417.
Ansøgningsfrist er den 4. maj kl. 12.00 og ansættelsessamtaler afholdes den 6. maj 2026.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg stillingen" og udfylde den formular, der kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning, uddannelsesbevis og CV.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk
