Grundet opnormering af børnetal i Specialbørnehaven Solsikken, søger vi en dygtig pædagog fra 1. december 2026 i en tidsbegrænset stilling, med mulighed for forlængelse.
SUPERKRÆFTER SØGES!
Er du en superhelt inden for specialpædagogik, så er det nu du har chancen for at blive en del af specialbørnehaven Solsikken.
Hos os har alle superkræfter:
I Solsikken modtager vi børn i alderen 0-6 år, som på grund af betydeligt og varigt nedsat psykisk- og/eller fysisk funktionsevne har et særligt behov for pædagogisk støtte og behandling, som ikke kan dækkes i en almindelig daginstitution. Kendetegnende for børnene er at de har behov for at være i et skærmet specialpædagogisk behandlingsmiljø. I Solsikken tror vi på, at alle børn rummer unikke superkræfter. Hos os får børnene mulighed for at opdage, udvikle og bruge deres styrker i et miljø, hvor de bliver set, hørt og taget alvorligt.
Et vigtigt fokusområde er alternativ og supplerende kommunikation (ASK). Vi ved, at alle børn har ret til et sprog – og hos os skaber vi rammer, hvor børnene kan udtrykke sig gennem tegn, billeder, kommunikationstavler, teknologi og kropssprog. På den måde får hvert barn mulighed for at få sin stemme hørt. I Solsikken har personalet relevant uddannelse og kurser der støtter op omkring barnets kommunikation.
Vi har i Solsikken fokus på det gode, konstruktive forældresamarbejde, hvor vi tror på at forældrene er den vigtigste sparringspartner ift. barnets trivsel.
Struktur og forudsigelighed er en del af vores superkraft som voksne. Vi tilrettelægger dagen, så børnene oplever ro, genkendelighed og overskuelighed. Samtidig skaber vi plads til leg, nysgerrighed og fællesskab.
I Solsikken tror vi på at de voksne har ansvaret for den gode relation til børnene.
Vi ser ikke begrænsninger, men potentialer. Vores opgave er at støtte børnene i at tro på sig selv, turde tage skridt fremad og mærke glæden ved at være en del af et trygt fællesskab.
Kort sagt - vi hjælper børnene med at finde og bruge deres superkræfter.
Dine kompetencer:
Som ansat i Solsikken skal du have et stort hjerte for specialområdet og indgå i et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde.
De kompetencer vi søger hos vores nye kolleger er:
- høj pædagogisk faglighed
- gerne erfaring med special pædagogik og særligt erfaring med autismepædagogik
- gode samarbejdsevner og evne til at kunne indgå i et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
- erfaring med ASK, eller et ønske om at opnå viden herom
- besidder et ressourcesyn på børn og forældre
- styrke i relations arbejdet med børn og voksne
Du skal desuden:
- være robust, struktureret og tålmodig
- have et positivt menneskesyn og børnesyn
- være god til at formulere dig både mundtligt og på skrift
- Have humoristisk sans 😊
- kunne udvise ro og omsorg for børn og forældre
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i et stærkt fagligt miljø
- Løbende faglig udvikling og mulighed for at deltage i kurser og efteruddannelse
- Et inkluderende og støttende team, der vægter samarbejdet højt
- En del af en organisation med fokus på børnenes trivsel og udvikling.
Link til børnehavens hjemmeside.
Ansøgning sendes online. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
For yderligere information kontakt skoleleder Toke Knudsmark på telefon: 2131 5073 eller mail: tokn@varde.dk.
Ansøgningsfrist den 21/10.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk
