Pædagog eller pædagogmedhjælper til Naturklassen Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud
Vil du gøre en forskel for børn med særlige behov – og samtidig have naturen som din daglige arbejdsplads?
Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud søger en pædagog eller pædagogmedhjælper til vores Naturklasse. Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på 37 timer ugentligt med ansættelse frem til 31. juli 2027.
Om os
Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud er Varde Kommunes samlede tilbud til børn og unge med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Vi har ca. 280 elever og omkring 150 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn og tror på, at alle børn har potentiale, som kan udvikles i de rette rammer. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Om Naturklassen
Naturklassen består af ca. 6 elever og 3 medarbejdere. Vi er i naturen alle skoledage året rundt, og naturen er et aktivt pædagogisk redskab i undervisningen. Derfor søger vi en medarbejder med en tydelig forkærlighed for naturen og gerne viden om natur, friluftsliv og de mange aktiviteter og læringsmuligheder, naturen kan tilbyde.
Om stillingen
- Understøtte elevernes deltagelse i undervisning og aktiviteter
- Skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i hverdagen
- Arbejde målrettet med relationsopbygning
- Støtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling
- Planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen
- Samarbejde tæt med kolleger, forældre og øvrige samarbejdspartnere
Arbejdstiden er placeret i tidsrummet kl. 7.35-15.50. Undervisningen i Naturklassen foregår som udgangspunkt kl. 7.35-13.30
Vi søger dig, som:
- Har interesse for specialpædagogik
- Har lyst til at være udendørs hver dag året rundt
- Har viden om naturen og dens muligheder eller lyst til at lære mere
- Er tålmodig, robust og omsorgsfuld
- Kan skabe ro, struktur og tryghed
- Er fleksibel og løsningsorienteret
Kontakt
Afdelingsleder Maria Duus Storgaard
Tlf. 21 24 61 34.
Vi afholder løbende samtaler.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk
