Pædagog til barselsvikariat på Lykkesgårdskolen i Varde
Lykkesgårdskolen er en folkeskole med cirka 520 elever og cirka 65 ansatte.
Skolen er beliggende i Varde Syd og er 2-3 sporet med elever fra 0. til 9. årgang. Vi er en afdelingsopdelt skole og vi er praktikskole for lærer- og pædagogstuderende.
Høj faglighed, trivsel og samarbejde er hjørnesten, når vi driver skole.
Stillingen
Vi har brug for en pædagog, der brænder for børns læring og trivsel. Du skal kunne indgå i professionelle samarbejdsrelationer med kolleger og forældre samt mestre at opbygge relationer til elever.
Vi søger følgende:
Arbejdsopgaverne er støtte på enkelte elever og ”2-voksen” timer på mellemtrinnet.
Du bliver en del af teamet på mellemtrinnet og i udskolingen.
Vi lægger vægt på, at du fremstår som en tydelig voksen, er løsningsfokuseret og god til at få øje på det, der lykkes som videre drivkraft i arbejdet, også når dagen opleves udfordrende. Vi forventer, at du har lyst og vilje til at arbejde i inkluderende miljøer i tæt samarbejde med lærere og pædagoger, og at du ser teamsamarbejde som en gevinst.
Løn og ansættelse
Tiltrædelse 7. april 2026. Stillingen er 35 timer om ugen. Det er et barselvikariat. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Der ansøges via nedenstående link, og vi skal have din ansøgning med bilag senest onsdag den 25. marts kl. 10.00. Ansøgningen skal indeholde eksamensbevis fra uddannelsen, udtalelser og evt. kontaktoplysninger på mulige referencekilder.
Kontakt – Tag gerne hurtig kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Ole Holm Johansen hurtigst muligt på 30527840 eller olej@varde.dk
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk
