Psykologer søges til PPR i Varde Kommune
PPR i Varde Kommune søger psykologer, der vil blive en del af et stærkt tværfagligt fællesskab. Du vil skulle løse traditionelle PPR-opgaver samt være en del af det nye lettilgængelige behandlingstilbud.
Hvem er vi? PPR i Varde Kommune består af psykologer, pædagogiske konsulenter, fysioterapeuter og tale/høre-konsulenter. Du vil indgå i den psykologiske faggruppe, som støtter og sparrer med hinanden i det daglige. Vi samarbejder tæt og lægger stor vægt på, at vi kan have det sjovt og rart med hinanden med fælles pauser og sociale aktiviteter. Vi arbejder med at skabe gode læringsmiljøer i både almen- og specialområdet ved at understøtte de fagprofessionelle i skoler og dagtilbud, så alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan.
Hvem søger vi? Du skal have kendskab til og erfaring fra PPR-arbejdet eller det børnepsykiatriske område, hvor du altid sætter barnet i centrum og har fokus på kontekstens betydning. Du skal kunne trives i en afvekslende hverdag med mange samarbejdsflader, hvor du kan være en fagligt stærk sparringspartner. Arbejdsopgaverne forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt, er fagligt bevidst og samarbejdsorienteret. Udover opgaverne inden for PPR-funktionen varetager vi andre spændende opgaver inden for behandling, oplæg og specialiseret rådgivning. Derfor kan der være mulighed for at indgå i implementering, udvikling og varetagelse af kommunens lettilgængelige behandlingstilbud samt rådgivningsopgaver relateret til kommunens kompetencecenter. Stillingen sammensættes med udgangspunkt i din faglighed, erfaring og interesser.
Arbejdet som psykolog i PPR kalder på mange forskellige kompetencer
Vi ønsker, at du:
- Er uddannet psykolog og gerne erfaring fra PPR.
- Er særligt optaget af den systemiske psykologi og gerne vil arbejde med rådgivning og vejledning til børn, forældre og fagpersoner.
- Har erfaring med behandlingsopgaver eller er interesseret i at få det.
- Kan arbejde og samarbejde med andre fagligheder og på alle organisatoriske niveauer.
- Kan prioritere i arbejdsopgaver, kan lide at have mange bolde i luften og kan vælge den, du skal drible videre med.
- Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job i et stærkt og tværfagligt arbejdsfelt.
- Stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.
- Mentorforløb med fokus på oplæring i de daglige arbejdsopgaver og -processer.
- Supervisionsforløb mhp. autorisation til psykologer uden autorisation.
- Ekstern gruppesupervision for autoriserede psykologer.
- Mulighed for opkvalificering løbende afhængig af dine arbejdsopgaver, kompetencer og ønsker.
Praktisk vedr. ansøgningen Ansøgningsfristen er fredag den 20. juni 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes 25. juni. Eventuelle spørgsmål kan rettes til psykolog Sandra Kristensen, tlf. 23 84 89 61, fysioterapeut Katrine Vitus, tlf. 51 16 78 56, eller leder af PPR, Linda Sørensen, tlf. 23 49 55 13. Løn og ansættelsesforhold jf. overenskomsten
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.
Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk